Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
11
dukt, der bzerer et kjendt Forfatternavn, kan
erhverve sig en talrig Lesekreds og en ufor-
tjent Opmeerksomhed, ligesaa vanskeligt har
et Arbeide, der i og for sig selv er hievet
over den almindelige literere Produktions
Nivaa, at tilkjempe sig den almindelige Op-
meerksomhed, naar det er saa uheldig at bare
en Debutants hidtil saa temmelig ubekjendte
Mecerke. Her ligger vel Grunden til at Berg-
toras fortreffelige , Drama i saa snevre Mon
er tildelt den almindelige Opmeerksomhed.
Thi, saavidt jeg har kunnet fölge med, har
den litere&re Kritik, i Sverige i alfald, i de
mere fremragende Tidskrifter og Blade yderst
stedmoderligt taget sig af dette Stykke, idet
den tildels har bevaret en betegnende Taus-
hed, dels faret det over med en Harefod,
hvad der nesten er verre. Naar Bergtoras
Arbeide har faaet en saadan Skjebne i sit
Hjemland, er det ikke at undres paa, at det
ikke heller i den literere Verden her har
lykkes at tilvinde sig stor Opmerksom-
hed. Men alligevel — Stykket har her til-
dels tiltrukket sig videre Opmserksomhed paa
Grund af den fortreffelige Moral, der gaar
igjennem det fra Begyndelsen til Enden, og
det store Tallent, hvormed det, trods enkelte
Feil, er skreven. Christopher Bruun har saa-
ledes i sit Blad, »For frisindet Christendom»
skrevet en lengre, varm Anmeldelse. Han
viser heri, at det, som Bärgtora vil have
paavist i sit Arbeide, er omtrent det samme,
som Björnson i sit »En Handske» behand-
ler, den ulige og uretferdige Bedömmelse af
Kvindens Sedlighedsforbrydelse i Forhold til
Mandens. ’Thi den Handling, som nu i alle
retskafne Mennesker setter Kvinden ned,
nedvierdiger hende saaledes, at hun aldrig
eller ialfald yderst sjelden kan reise sig
igjen, den samme Handling, begaaet af en
Mand, betragtes med ganske andre Öine og
har, som Regel betragtet, ingensomhelst Ind-
flydelse paa denne Mands ydre Stilling
til Samfundet. Dette er ogsaa ganske
vist et af Forfatterindens Hovedmotiver,
men ingenlunde det eneste, thi hun gaar
videre, hun paaviser efter min Meuing, hvor-
for et saa uheldigt Forhold er opstaaet og
Bodemidlet for det. Det, som hele Handlin-
gen dreier sig om, og det, som er den bev&e-
gende Kraft i den, det ligger i det enkle og
dog ’saa indholdsrige Ord, hun har givet sit
Stykke til Titel: Kjerlighed. Tdet jeg forövrig
vil henvise til Christopher Bruuns veltalende
Anmeldelse, skal jeg begrunde denne min
| Mening lidt niermere. Dog först maa jeg
| levere et kort Resumé af Stykkets Indhold:
I Stockholm bor der en fornem Majorsenke,
I der har tre Börn, to Dötre og en Sön, som
| er Student. Majorinden er vandt til at be-
| veege sig i den fornemme Verden og at leve
| efter sin Rang og ikke efter sin Raad. »On-
| kel Göran», der kun er Bonde, faar da ogsaa
| undgjelde for det, idet han maa understötte
| Enken, ligesom han i sin Tid maatte under-
| stötte Broderen »Majoren», Majorinden anser
| den ydre Glands og Opretholdelsen af denne
| for Kvintesansen af »high life». Saaledes om-
| trent er ogsaa baade den yngste Datters og
| Sönnens Opfatning af Livet. Ikke saa med
den &dste Datter, Anna; hun er en ung,
| varmt fölende Kvinde, der har en levende og
| urokkelig Opfatning af, hvad der er Ret, og
| som anser det at gjöre Ret for at vere det
böjeste Maal, man bör streve hen til. Hun
er forlovet med en ung, dannet Mand, Karl
» Lessler, der er anseet for at vere et yderst
| retskaffent Menneske med »sterke Retsprin-
ciper» og som finder at »man ikke har Lov
til at ofre andre for sit Velbefindende, selv
om det gjalt Livet.» Anna elsker ham in-
derlig med den urokkeligste Tillid til ham,
| Imidlertid har man en fattig Sypige til at
istandszette den yngste Datters Balkjole. Den-
ne Sypige, hvis Navn er Elisabet, lider af en
| uhelbredelig Brystsygdom, men hun maa alli-
| gevel arbeide med Balkjolen, til den blir frer-
I dig. Anna föler Medlidenhed med hende paa
| Grund af hendes Nöd og Sygdom og tilbyder
| hende sin Hjelp. Anna blir da opfordret til
| at besöge hende og der hjemme hos hende,
| faar hun Bekrefrelsen paa, hvad hun allerede
| har hört lidt om, at Elisabet har et Barn,
| en tre Aars Gut. Men hun faar ogsaa vide
noget mere, hun faar vide, at hendes egen
| Forlovede, Karl, er Barnets Fader. TI fjerde
| Akt kommer saa Opgjöret med Karl hjemme
| hos Moderen, tidlig Morgenen efter, da ingen
| andre er tilstede. Under dette Opgjör faar
| hun Karl, efter stor Kamp og trods hans
uendelige Undskyldninger, delvis til at ind-
| se den store Bröde, han har begaaet. Tmid-
| lertid faar man Meddelelse om, at Elisabet er
| död. Nu faar da Anna Anledning til atop-
| fylde Elisabets Önske og at blive en Moder
| for det stakkels moderlöse Barn, der er ble-
| ven ladt tilbaga i denne Verden uden ander
| Beskyttelse end hende. Hun fordrer nu, at
| Karl skal anerkjende: sit Barn og tage det
til sig. Efter en heftig Diskution ender den:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
