Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
11
enk sådan ohne weiteres at betreede deres
nemarker, deres territorium! Og så gloede
de igjen, medens de alt i et glöttede bort
på hverandre for om muligt at få gåden löst ...
— Mangeslags dyr havde de seet: krokodil-
ler, vandslanger, skildpadder og mange andre,
men aldrig et sådant, og så kom det igjen,
at et sådant nyt ubzest, — et sådant gaf-
feltryne havde dristet sig op på deres öl —
De skulde vise, hvem der havde magten på
öen; de skulde garve deo! — —
Og som et lyn for de over den stakkels,
intet anende gris och hakkede og mishandlede
den på den mest barbariske måde. — Hvor
dorsk og doven end grisen var — dette var
dog formeget! — Og så satte den sig til
modveerge. Alle de fire korte benene sine brugte
den, så godt det lod sig gjöre, spendte og
sparked og slog. og grymted, og bar sig verre
end veerst. — Mest effekt gjorde dog uom-
tvistelig trynet; med det i spidsen satte den
ind på fienden og bed og hug ... fjerene
fög till alle kanter, og blodet randt snart af | pet mig! — Det er andre sager! — Og så
fugel og snart af grisen. — — — Det var
en kamp på liv og död. — Ophidsede var
de på begge sider, og grisen stakkar, der
ikke havde ventet sig en sådan modtagelse,
var nu kommen ordentlig i harnisk, så bör-
sterne reiste sig på ryggen. — Men den
kjempede også med tortvilelsens mod, og ef-
ter stort blodtab og mangen afbidt fugleklo
trak fuglene sig tilbage — og grisen stod som
seirherre tilbage på valpladsen. — Det var
svert til anstrengelse. — Men seiret havde
den, indgydt respekt havde den — og det
var hovedsagen. —
=: +
— Grisen var ikke dum; — for den sag
skyld var den en rent ualmindelig en! Den
havde således opdaget, at det var vand
rundt öen, og at her og ikke andetsteds var
dens blivende opholdsted. — Og nu gjaldt
det da bare at indrette sig det bekvemt på
öen. — Et deiligt sted —- i ly at vinden —
havde den fundet sig, og her havde den
dannet sig et rigtig koseligt hjem; selve jor-
den bestod nemlig her af sådan deilig, fed,
fugtig guano, Hvor deiligt var det således
ikke at. ligge og velte sig her! — Ja —
det var rigtig et ideal af et opholdsted, den
her havde valgt sig. —
. Dens yndlingsbeskjeftigelse var sedvanlig
at vralte over på den anden side af öen;
der var en sådan deilig sand! Og her lå
den da et par timers tid og solede sig og
j|
I strakte sig; så tog den et bad og lod sig
| velbehagelig skylle op på stranden af bölger-
I — merkelig nok
ne. — Endelig måtte den da tenke på at
| loske hjem igjen; dette var bestandig lidt
ubehageligt. Fuglene holdt sig som oftest i
ro og fred; thi respekt havde de dog. Men
det kunde dog hende, at en eller anden töl-
per af en albatros gav den et alvorligt hug
altid i de bagre regioner,
| der uheldigvis havde den sörgelige skjebne
| at vere placeret altfor langt fra — trynet.
Og det var således halen, der altid måtte
undgjelde! Thi dag for dag svandt den mere
og mere ind og stod kun tilsidst tilbage som
et sörgeligt minde om fordums storhed og
| pragt! — Og når den så om aftenen havde
lagt sig, overgav den sig altid til filosofiske
betragtninger: Hvor elendig igrunden en saa-
dan slagtegris hjemme har det! — tenkte
den — Nei, da er dog jeg noget helt an-
det: fri "og ubunden sidder jeg her i en
’ uafhengig stilling, som jeg selv har tilkem-
| lede ned, og stormen kom
| verre ...
| fandt den endelig ud: Jeg er vist igrunden
| en meerkelig gris — rent en vidundergrisl . ..
| Og snart hördes kun grisens snorken, blandet
| med bavets ensformige: skvulp, skvalp mod
bredden ...
: AR
=
— Således gik sommeren; — den ene
dag som den anden; samme ö, samme fugle,
samme tanker — kort — alt det sammet
’ Og dagene gik, og hösten kom. WVeiret blev
| mere ustadigt og ruskigt, surt og koldt, :..
sorte, regntunge skyer hang på himmelen...
og om natten rugede mörket så tykt og uhyg-
geligt over alting! Fuglene drog over til
| fastlandet for vinteren; grisen blev alene til-
bage: vinteren var kommen! — Regnen skyl-
. stivere og
voldsommere og voldsommere, ...
| cg snart stod havet i et skum — i en spröit
"over den lille ö, og vinden tudede og peb
H
felt ude i natten! ...
+ +
Men — da så våren atter kom, og solen
opvarmede de gamle, kjendte steder, da så
havet atter lå der solbeskinnet og vuggede
sig skvulpende mod ’strandbredden, da så
fuglene atter kom, kredsende og flygende,
kvidrende og pibende, da så alt igjen var
lyst og klart —- var grisen forsvunden! —
Enslig -havde den gået der på öen i vinter-
tiden og var af sjöen skyllet vek! — Stak-
kar grisen! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
