- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 1. årgång. 1886 /
24:11

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Erämåt. 11

stede sin Stilling ved en offentlig Skole paa Grund
af Wdtalelser mod Regeringen. Frisindede, de
mökratiske ’Tendenser havde ’altsaa den: unge
Forening, og det er ogsaa fra den, allerede i et
Möde, der Kholdtes/ den 21 Dec; 1882; atder frem-
kom Forslaget til et af de smukkeste demokra-
tiske Foretagetuter, der i vört: Lands lidet lyste:
liga" Nuatidehistorie har set Lyset Kandidat I.
Sehjött foreslog denne Aften Stiftelsen af en For:
eniur, dör skulde hedde ;Studentersamfundets
Aftenundervisning for ArtTbejdreren

Pi Bestyrelse: paa & Medlemmer — deriblandt
Dr Pinget og sonv Förmand kand. phil: H.; Prier
==" valgteos strax.

Den” 4:de ’og äte Januar 1883 indböd Besty:
relsen Köbenhavns Arbejdere til ’ to offentlige
Möder. Trier: og Pingel talte: Triers Tale fore:
ligger stenograferet i den Beretnving, Bestyrelsen
senere har udgivet. Han talte om den Trang
til Kuodskab, alle, der kom i Beröring med vor
Arbejderstand, havde fölt var yaagnet hos: den,
og han sagde, at Stodenterne godt indsaa, at de,
unge og nerfarne som de vare, selv om de an:
stringte alle deres Kriefter og satte alt ind; dog
kun vilde viere i/Stand til at göre uendelig lidt
for Arbejderne i ’Förhold til de store Krav, Ssam-
fondet stillede til sine: Borgere, men de vilde dog
pröve paa at göre noget, ti svil ingen begynde
med det smaa, er der aldrig nogen, der naar det
store." Og Studenterne fölte: en Forpligtelse til
ät delle med andre, der kun gennem Anstriengel-
se stred sig tilj hvad de forholdsvis let havde
fanet: saa god en Dantelse, som Samfundet net:
op "nu! vari Stand til at give. "Og nw kom de
til Arbejderne — ikke med helt ferdige Planer:
Arbejderne selv skulde for en stor Del sige dem;
hvad der laa dem paa Hjerte at lere, >hver en-
kelt "skulde göre sig selv det Spörgsmaal, hvad
hån vilde önske at lire, hvis han skulde tage
Del i Undervisnivgen.>

DPerpaa udviklede han, hvad der var den fore-
löbige "Plan. - Kundskab, der faar Anvendelse i
det praktiske Liv, var det, man havde ment,
der "var mest Efterspörgsel: efter, det var derfor
den, man vilde begynde med at tilbyde. Dansk,
Retskrivning, ’Regning, Skönskrivning, et enkelt
fremmed Sprog; helst Engelsk, Historie som Fo-
redrag, Samfundslere och Sundhedslere til Dels
under samme Förmy dette havde man tenkt at
begynde med. ’ Hjemimearbejde kunde der natur-

ligvis” kun i ringe Grad vare Tale om at vente. |

Foredragene i enkelte Fag önskede Forwanden
derimod meget maatte blive afbrudte af jevnblige
Såmtaler: ”Herved som ved det hele Foretagende
vilde man lere hinanden at kende, véd Samäar-
bejde mellem Studenter og Arbejdere vilde en af
de Klöfter udfyldes, "der skiller de forskellige
Samfundstlag frå hverandre; og hvad der saale:
des begyndtes’ paa et Punkt vilde kunne have
gode Fölger paa mange andre Punkter: >tideterjo
ikke blöt Sygdomme og det onde, der smitter, det er
også Sundheden og det gode.» Han sluttede
sin Tale med at sige: >Kom til os, saaledes som
De gaar og staar, lad Arbejdsdragten fölge Dem
ind i L:esestuen, hvis De ikke har nogen anden;
den er jo i Virkeligheden "en Dragt, der har
större Adelspreg end: Selskabsdragten. ’ Altsaa:
Se, hvad vi har at byde; sig, hvad De selv ön:
sker, ’og lad os saa arbejde sammen, saa at det

| kan blive till: Gayvn og Gliede:for os alle;>
I Forslaget modtoges med stor Ghkede af Arbej-
; derne-sog mödte strax den Tillid, der helt igen:
nem har: stöttet det; Hvor: var det muligt an-
’ det? Her var virkelig nogle af de >fine Folk,»
der villle mere end tale om deres: Symputhi for
Arbejderen, de vilde give af det eneste, mange
blandt dem oejede: deres Tid og Krefter, og de
tilböd ikke Gaven fra oven ned som en Naade,
men | de fölte, de betalte en: Grld. Og ”Tilbudet
var frisindet gjort. Det pregedes ikke af nogen
Lyst til Formynderskab, af denne misforstaaede
Alene = Viden - Besked. Tvrertimod, det egte
piedagogiske Princip, at Lerlingeéns Trang skul:
| de vrere det bestemmende, fastholdtes. her;
Listerne, der samme Aften uddeltes til Om:
|| sending i Vierkstederne; kom tilbage 14 Dage
’ senere: med et Antal af 1462 Navne, först i fe-
bruar var Antalet steget til 1500, sidst i Februar
til 1700 og efter Hen vendelse til >Kunstnerforenin-
gen: af 18.de November», »polyteknisk Forening>
og »Studenterfoöreningen» stod der 102 Lierere til
Bestyrelsens Raadighed;’ Bidragsydende Medlem-.
’ mer optoges, og i Löbet af Foraaret 1883 havde
’ Förenmgen et aurligt Medlemsbidrag af 2,790 kr.
Hidtil var det gaaet godt, den förste Vanske-
lighed, Planen :mödte; var, da Bestyrelsen ind-
sendte Andragen de tilKöbenhavnsSkoldirektion om
| Overladelse af et passende, Antal Lokaler i Byens
offentlige Skoler til "Afbenyttelse om; Aftenen
mellem 8 - 10. Skoledwektionen sagde nej, men po:
lyteknisk Liereanstalt, fysiologisk Laboratorium,
en: Del Real: og Latinskoler og 2 Pigeskoler stil-
lede deres Veerelser til Bestyrelsens Raadighed.
8:de Februar begyndte allerede det förste Under-
| visningshold, der kom efterhaanden 69 Hold med
omtrent 18 DPeltagere paa hvert; hvor der ikke
höldtes: Foredrag; i disse kunde selvfölgelig langt
flere ad Gangen deltage.

Saa hurtigt fik man begyndt, og siden den
Tid er der: blevet fortsat med samme Iver fra
Leerernes, samme Tilslutning fra Elevernes Side;

» Der atholdes to Kursus om Aaret, hvert paa
tre Maaneder. Undervisningen varer hver Gang
| 1—2 Timer, fra 8—10 Aften. -Lererne undervi-
se gratis, men: hver Deltager betaler 50 Ore i Ind
meeldelsespenge.- for hvert fjerdingaarlige Kur-
sus, -Moderation gives, naar samme Person : del-
|) tager i flere Kursus paa en Gang. - Bögerne, som
» Forleggerne overlade Samfundet paa höjst mo:
derate ”Vilkaar, kunne fölgelig atter gives Arbej-
; derne meget billigt. Flere af Liererne have skre:
| vet Leseböger, -beregnede paa at bruges ved

denne : Undervisning, hvor Böger, skrevne for
| Börn, saw let vilde trette.
| Undervisningshold for kvinder er senere be:
| gyndt: med frk H. Meyer som inspektrice.
| Den :4.:de Maj, da förste Kursus endte, möd-
|
I
|

tes ’Arbejdere og Lrierere til et Fiellesmöde. Beg:
| ge fremkom her med deres Kritik og med For:
slag -angaaende: Undervisningen. En enkelt Ar-
bejder udtalte ; at den Opfattelse, at Studenter-
) samfundet havde en | Bagtanke med at tilbyde
| Arbejderne Undervisning var nu »bragt til at for:
| stumme.> ’ Han for sit Vedkommende yar glad
| ved Undervisningan i det Hele taget, kun havde
); han en Iodvending at göre mod en enkelt Mand,
| Kontorchef Rubin, der i sin Undervisning i Sam:
’ fundslere havde udtalt sig fordömrmende om So-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Aug 5 15:20:20 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1886/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free