Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
29
Da hun endelig (d. 25:te april) frikjendtes,
betonede dommeren, at hendes foredrag havde
veret holdt i en decent tone, og at hun, ved
at ofre sig for sedelighedssagen, noksom havde
bevist, at hendes streben hviler paa overbe-
visning og alvor.
ÅR
Hvor ivrig og ufortröden fru Guillaume-
Schack end var, bröd forstaaelsen for se&de-
lighedsspörgsmaalets vigtighed sig meget lang-
somt bane:
Vel havde hun ved sin hjen:komst fra
Paris formaaet enkelte venner til under nav-
net »Det tyske kulturforbund>; at stifte en
afdeling af det brittisk-kontinentale :forbund
i Beuthen; i denne lille by var der imidler-
tid liden anledning til at virke for hendes
ideer. Ligeledes havde hun ved praktiske
forbedringer sögt at afvende faren for fald
fra sine fattige, ubeskyttede söstre. Hun havde
saaledes (" (1880) stiftet. et hjem samt en
opdragelsesanstalt for lösladte, kvindelige straf-
fanger under tyveaarsalderen; og hun havde
stillet sig i spidsen for en sedelighedsfore-
ning, der i löbet af nogle aar har grundet et
tjenestepigehjem samt andre verdifulde ind-
retninger ("". Men i det store taget mödte
hendes bestrebelser liden forstaaelse.
Det var derfor en muendelig glede for
hende, da det (1883) lykkedes hende at samle
en kreds damer om sig i Berlin, der sluttede
sig til »Kulturforbundet» og lovede at arbeide
for udryddelsen af den lovbeskyttede ussede-
lighed.
Hun forfattede nu en ansögning til rigs-
dagen, hvori hun bönfaldt om opheevelse af
politiundersögelsen for de prostituerede kvinder,
Og paa de möder, som den nystiftede forening
foranstaltede, samlede hun ivrig underskrifter,
for ved en massehenyendelse at bevise, at
hevelsen forlangtes af den offentlige mening.
Efter ikke at have talt i Tysklands ho-
vedstad i fire aar troede hun 1884 tiden
gunstig.
I de mellemliggende aar havde hun op-
övet sig som talerinde. Og hun havde vundet
et navn; thi man havde lest og hört om de
forfölgelser, hun havde veret udsat for. Ved
sin offervillighed og sin elskverdighed havde
(" Sammen med fru Lina Morgenstern og andre.
(" Sidstncevnate forening ledes af den bekjendte
forfatter, dr. Otto von Leixner.
hun desuden erobret sig adskillige -venner:
hun kunde derfor denne gang regne paa en
större tilhörerkreds.
For tet besatte benke holdt hun et förste
foredrag, og dette vandt levende bifald. Man
beundrede hendes mod, blev varm ved hendes
veltalenhed, henreven af hendes begeistring.
Slag i slag sammenkaldte hun nu en
rekke forsamlinger, og hver enkelt var besögt
til trengsel. Selv i pressens stemning var
der skeet et omslag. De samme organer, der
fire aar tidligere havde overdenget hende
med forneermelser, udtalte sin höiagtelse for
hendes person som for hendes virken; og
fremragende geistlige erklerede sig enige med
hende:
Ja, tilsyneladende havde den offentlige
mening vendt sig til gunst for hende, tilsyne-
ladende kunde hun regne paa et stort parti,
der’ vilde stötte hende. Det gik imidlertid
langsomt’ med at samle underskrifter til den
ansögning, der skulde forelzegges rigsdagen;
de indretninger, hun stod i spidsen for, mödte
sympati, men faa stöttede dem med arbeide,
endnu ferre ydede pengemidler. Og skjönt
den elskverdige unge frue ved sine glimrende
talegaver og sin behagelige fremtraeden i storm
erobrede tilhörernes hjerter, forstod hun, at
den popularitet, hun vandt, langt mere gjaldt
hendes personlighed end hendes sag.
Hvad bröd hun sig om, at man tiljublede
hende bifald. — Hendes person var hende
ikke alene wuvesentlig, men hun har selv
utallige gange ytret, at alle forfölgelser er
hende ligegyldige, naar kun hendes sag vinder
fremgang. Og medens hendes navn var paa
alles: leber, og man lydeligt erklerede hende
sin beundring, dreiede hendes tanker sig ude-
lukkende om, "hvad hun burde gjöre for at
nerme sig sit maal.
Saa lenge hun havde stridt for sedelig-
heden, ja, saa lenge hun overhovedet havde
tenkt over de bestaaende tilstande, havde
kvindens ligestillen med manden altid staaet
for hende som det virksomste middel til sam-
fundets vel.
Denne tanke havde veret drivfjeren til
hendes arbeide, og i sine foredrag havde hun
stadig fremholdt sit kjöns uretferdige stilling.
Alligevel begyndte hun först nu tilfulde
at se, at vilde hun med udbytte kjempe for
sedelighedssagen, da maatte hun fremforalt
rette blikket mod kvindens uheldige ökono-
mäiske forholde; hun indsaa, at det i ni af
ti tilfelde var kampen for bröd, der trak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
