Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Getrud Guillaume-Schack.
hendes ulykkelige söstre ned i prostitutionens
smuds:
Optaget af önsket om stserkere at frem-
heve arbeiderskens krav, forlod hun Berlin
og holdt i höstmaanederne ti foredrag i Elbing,
Danzig og Königsberg.
I den förste af disse byer blev hun
modtagen med hjertelighed, og hun grundede
atter en filialafdeling af »Det tyske kultur-
forbund.»
Ogsaa i Danzig samledes talrige under-
skrifter til den henvendelse, der skulde over-
sendes rigsdagen.
Anderledes i Königsberg. Her mödte
hendes foredrag modstand fra politi-presiden-
tens side. Hun stilledes igjen for retten og
nödsagedes til at tilbringe flere vintermaaneder
i denne by.
Selvfölgelig frikjendtes hun ogsaa denne
gang; men det ufrivillige ophold i »den rene
fornufts stad» blev ikke uden indflfdelse.
Som ovenfor nevnt, havde hun tidligere
henvendt sig til lederne af forskjellige politiske
partier; men hverken hos de liberale, de kleri-
kale eller de konservative havde hun mödt
andet end ligegyldighed. I Königsberg traf
hun flere af socialdemokraternes förere, og
hun. fik pludselig et indblik i dette partis
udbredelse og organisation. Hun saa, hvor-
ledes bönder, arbeidere og smaaborgere flokke-
des om denne fane, og hvorledes der her,
midt i det ultra-konservative tyske rige, vok-
sede en hovedmagt frem, som +trods ustansede
forfölgelser intet syntes at tabe af sit mod.
« Tilhengere af dette parti proklamerede
kvindens ligeberettigelse i politisk og social
henseende, og de erklerede uforbeholdent at
ville virke for arbeidersken.
Dette var jo ogsaa hendes breendende
begjering! Direkte at sette sig i forbindelse
med den arbeidende kvinde og at kjempe for
ökonomiske forbedringer forekom hende netop
som hovedmidlet til at före sgedelighedssagen
fremad.
Et forslag i rigsdagen om at indskraenke
det kvindelige fabriksarbeide truede paa den
tid med at forvéerre den allerede forud mis-
lige stilling; ligeoverfor dette troede fru Guil-
laume-Schack ikke lenger at turde tie. Hun
vendte tilbage til Berlin og sammenkaldte (d.
23:dje januar 1885) et möde, hvor hun i et
lengre foredrag udviklede, at den foreliggende
lov, der benevntes »Arbeiderbeskyttelse», vilde
blive til ubodelig skade for den arbeidende
Hun belyste derpaa arbeiderskens sörge-
lige forhold og det uretferdige lönningssystem
og fremhaevede med styrke, at kvindens hel-
bred under disse omstendigheder maatte blive
ödelagt, og hun selv ufeilbarlig drives ned i
den sump af usgedelighed, der blev hele sam-
fundets fordgervelse.
Istedetfor at negte kvinden arbeide,
vedblev fru Guillaume, burde man drage om-
sorg for, at hun lönnedes i forhold til, hvad
hun ”udrettede. Man paastod, at det var af
sedelighedshensyn, man vilde jage hende bort
fra fabrikerne; — men vilde man ’forbedre
sedeligheden ved at stöde hende ud paa
gaden? —
Efter at have oplest nogle af de lov-
paragrafer, der neermest vedkom sagen, sluttede
hun sit foredrag med i varme ord at havde,
at naar man ved lovgivningen ingen hen-
syn tog til kvindens interesser, maatte hun
tilkjempe sig stemmeret, selv väelge, selv
skaffe sig andel i statsstyrelsen. Aldrig
har hun maaske talt mere" glimrende end
hin aften, sikkert aldrig mere ildfuldt. Den
overfyltde gal gjenlöd af stormende bifalsraab.
Nu stod hun altsaa i arbeiderskens midte,
som leder af en bevegelse, der, vakt tillive
gjennem hende, bredte sig med uventet magt.
De arbeidende kvinder flokkede sig om
sin modige forkjeemperinde og saa med svaer-
merisk beundring op til hende, der, skjönt
tilhörende en anden samfundsklasse, traadte
ind i deres kreds saa beskeden og saa hjerte-
varm, saa opofrende og saa begeistret.
Og ligesom deres kjerlighed til hende
voksede, blev hendes sympati for dem med
hver dag sterkere og staerkere.
I et privatbrev til en veninde skriver
hun") »Lige indtil det öieblik da jeg traadte
arbeidersken neer, har jeg neesten uden und-
tagelse gjort den erfaring, at folk, jeg Vilde
stötte mig til under mit arbeide, faldt sammen,
eller rettere: meddelte mig, at de intet kunde
udrette.»
»Uden arbeidersken, skriver hun en anden
gang ”"). »kan vi ikke tenke at udrette det
ringeste i rigsdagen. Jeg har nu kastet en
bro over til hende og haaber at faa kraft til
at bygge videre paa den.»
Efter den förste forsamling fulgte en
anden, tredie, fjerde og femte; alle var steerkt
+) D, 15:de juni 1885.
+) Med tanken paa smdelighodssagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
