Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
141
graat Skjeg og en Orden. Skifter Pensionen
Bestyrerinde, gaar det gjerne med Bohave;
Tjenerskab, undertiden med selve Firmaet
over til den nye Eierinde.
Selskabet, der samledes om Bordet i
denne Spisesal, var saa smukt og elegant,
som man kan treffe det i noget Selskab.
Det bestod af omtrent 40—50 Gjester, hvoraf
de Fleste engelske, omtrent en halv Snes
mere eller mindre gamle Mend, et halvt Snes
do. Matroner, et ligesaastort Antal zeldre,
ugifte Damer, samt nogle Faa yngre. Ung-
dommen paa Sverdsiden var som sedvanligt
svagest repriesenteret, den indskrenkede sig
i lang Tid til en ung HRhinlender, et ret
dannet og elskverdigt Menneske, og nogle
Andre, der kun kom for at spise. Enhver
indfandt sig og indtog sin Plads i et soigneret,
ofte elegant Toilette. De unge Damer kunde
gjerne gaaet paa Bal. Ved bordenden presi-
derede Veertinden hver Dag i et nyt Toilette,
der syntes at overskride de tilladelige Grendser
for en Smagloshed, hvorpaa brittisk Exentri-
citet nu engang har taget Monopol. Alle
havde de denne sikre, utvungne Holdning,
der opnaaes ved et fuldkommen Kjendskab
til Situationen, og en Ovelse i at leve saadan
i stort Kompagni, en Holdning, en Optreeden,
som dog er strengt indordnet under Love og
Forskrifter, som den Nyankomne ikke kjender
Noget til og derfor gaar i en bestandig Frygt
for at stode an imod. Enhver er hoflig eller
synes at vere det, men giver dog ikke saa
meget som en Tomme af sin Ret til Fordel
for en Anden, hvilket ellers et godt Hjerte
og en god Opdragelse tilsiger. Hvad der
bliver sat for En, beholder man, var end
Naboen glemt to Gange, det vilde vere af
en yderllig slet Smag at tilbyde Noget. Efter
Bordet gaar man ind i Salonen og tager den
bedste Plads, man kan finde. Med sin hjem-
mevante Velopdragenhed kommer man egentlig
talt ganske tilkort. Der konverseres, Damerne
spille Piano eller dandse lidt omkring, der
drikkes The, derpaa bringes Spillebordene ind,
de Eldre sette sig til at spille Whist, de
Yngre velge gjerne et underholdende Selskabs-
spil f. Ex. Gnav. KL 12 gaar Enhver til Sit.
Det gjentog sig Dagen efter og Dagen
efter og alle Dage. Man sov, spiste, spillede,
man spiste, spillede, sov. I fire Maaneder
— saalenge havde det samme Selskab boet
der — havde man spist, spillet og sovet, i
fire til vilde man sove, spille, spise. -Der
var ingen Afbrydelse deri at oine; saavidt
jeg merkede, ikke Lesning, ikke et Arbeide
i Damernes Hender, ikke gik de ud. Der
er noget Imponerende ved en saadan fornem
Orkesloshed, naar den optreder med Vanens
Sikkerhed, man bygger den saa gjerne paa
Forudsetningen om noget Overlegent i Vil-
kaar og Dannelse. Jeg bevegede mig, som
rimeligt er, usikkert deri, og der er Grund
til at tro, at man betragtede mig som et u-
brugbart og sjelden uinteressant Medlem af
Selskabet. Jeg spillede hverken Whist, Gnav
eller Piano. Det gik ikke bedre med Sam-
talen, jeg ved ikke, hvordan det var, jeg kom
altid tilkort. Et Par Gange horte jeg paa en
Konversation mellem to Damer, der vare lerde,
fortaltes der; de talte om Literatur og Politik,
de nevnte Sterne og Addison. Jeg forsogte
i al Beskedenhed at skyde Ord ind, men det
vilde ikke altid lykkes. Ved Enden af en
saadan Samtale eller leilighedsvis kunde det
hende, at der venlig nedladende henkastedes
en Bemeerkning som: Holder De af at lese,
Madame? eller: Kjender de Noget af Walter
Scott, Madame? hvortil Madame vist satte
et rigtig enfoldigt Ansigt op. Jeg var i fjorten
Dage ikke kommen En i dette Selskab neer-
mere, og kjendte meerkeligt nok ikke et eneste
Navn.
Hvori dette har stukket, lerte jeg först
efterhaanden at begribe. Disse elegante Folk,
bevegende sig i en Omgivelse, som den jeg
har forsogt at skildre, havde en forbausende
Lighed med dannede Mennesker. Man skulde
svoret paa, at man befandt sig mellem Per-
soner, der alle stode paa et hoit Trin, baade
hvad Opdragelse, Intelligents og Viden angik.
At man - ogsaa kan treffe ”Saadanne, falder
af sig selv, Undtagelserne findes overalt, og
et ovet Die vil snart udfinde dem. Men har
man ikke dette, har man ikke drukket meget
dybt af den bitre, men nyttige Drik, som
kaldes Verdenskundskab — Erfaring, vil man
lenge lade sig skuffe. Ingen har lettere for
det end vi Nordboer. Hos os-ligger Velstahd
og Rigdom ikke paa Vuggen, dem maa man
-erhverve, som oftest ved Talenter og Dygtig-
hed. Vi have derfor ondt for at tenke os
en vis Noblessei Former og Omgivelser uden
Dannelse, disse ere meget mere et Produkt
af denne, her virker Processen indenfra udad:
Det er underligt nok, at hyergang jeg er
udenlands, dukker der en gammel Vrovle-
anekdot op, som jeg maa have hort engang
i min Barndom; hjemme falder den mig -al-
drig ind. Den om Bonden, som skulde bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
