Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Pensioner i Paris.
Frugt op paa Herregaarden, I Forstuen modte
han et Par med gallonerede Kjoler og Fjeder-
hatte udstafferede Abekatte, der kastede sig
over Kurven; Bonden bukkede og skrabede.
Men Frugten? spurgte Herremanden. Den
har de naadige Herrer Junkere allerede faaet.
Denne Uerfarenhed, denne troskyldige
Jeppeuerfarenhed, der staar ferdig til at bukke
for alt Nyt og Fremmedt, naar det blot tre
der op i en vis Form — ja, kjere Lands-
meend, bliver ikke vrede, men vi have en
Portion af den Alle. Ved Hjelp af den kan
man en kort Tid endog finde Opholdet i en
fransk Pension spendende og underholdende.
Mig gik det saa. Men eftersom hint Indtryk
svekkedes, svandt Bedaarelsen og det fuld-
kommen Sjellose i dette tvungne Samliv traadte
frem i al sin Trostesloshed. Dette Samliv
er ikke bygget paa eller holdt sammen af
nogen af de Folelser, der ellers forsode den
menneskelige Omgang: Hjzelpsomhed, Delta-
gelse, Forekommenhed, Interesse, Agtelse for
hverandre; det hviler kun paa den torreste
Egoisme, en Egoisme, der har ondt for at
skjule sin Styghed i de forterskede Fraser
af den almindeligste glatte Hoflighed. I dette
store Felleskab opgiver man sin Personlighed,
ligesom paa Teerskelen af Forbedringsanstal-
terne Navnet udslettes og Fangen reduceres
til et Numer — sans comparaison natur-
ligtvis! — Forbedret bliver man nu slet ikke.
Enhver synes, paa Grund af denne nodtvungne
Opgivelse af Individet, ikke at have nogen
anden Tanke end at holde sit dyrebare Jeg
oppe og paa det Ommeste verne om det,
sorge for det. Forresten, sauve qui peut!
Det angaar ikke mig! Kun i et Punkt modes
man, i den felles Bestrebelse for at drebe
Tiden. Da jeg otte Dage hävde siddet ved
dette Taffel, hvor der i to Timer taltes om
Ingenting, set dette samme Selskab indtage
sine Dovnepladse i Salonen for der at tale
om Ingenting, derpaa sette sig til Spillebordet,
då jeg i otte Dage til havde hort Misserne
aflirendreie de samme Valse og Mazurkaer
og de gamle lerde Damer sine Betragtelser
over Sterne og Addison, overfaldt der mig
en Kjedsomhed, saa uhyre, saa unaturlig, saa
himmelskrigende, at den finder intet Udtryk
i vort Sprog. Vi tale hjemme om Kjedsom-
hed; vi tale med den vigtigste Kjendermine
om den. Bah, hvad vide vi om den: ugegte,
efterlignede Varer. Vi kjende ikke mere til
den end til den >e Champagne, som vi
aldrig have smagt. Den kommer kun paa
Fyrsternes og Verdens Rigestes Borde. Om
den egte Kjedsomhed ogsaa kun der er at
finde, eller hvor man ellers treffer den, ved
jeg ikke, men jeg kan forsikre, den findes
uforfalsket i et engelsk Boardinghouse.
Efter 14 Dages saadant stivnende Still-
leben kommer pludselig en Dag, da Pensionen
slipper sig los. Der pudses og flyttes Mobler.
Instrumentet stemmes og Missernes Ansigter
straale, naar de travlt fare op og ned. Luften
i Pensionen bebuder noget gledeligt. Der
skal vere Soirée dansante. Enhver af Pen-
sionererne have Lov til at bede 2 å 3 af
sine Bekjendte, de velge naturligvis de mest
presentable: Derved kommer der et meget
smukt Selskab sammen. Det britiske Oland
synes ogsaa i sin Menneskeproduktion at
sky Middelveien og behage sig i Yderlighe-
der. Den virkelig dannede Englender skal i
sin Art vere den Forste i Verden, kun Skade,
at man treffer denne Art sjeldnere udenfor
England. Intet Land kan rose sig af at
frembringe saamegen og fuldendt kvindelig
Skjonhed, men det presterer ogsaa Superla-
tiver i Grimhed, som ingen utatoveret Nation
let opviser Magen til.
Aftenen kom, -Lokalet straalede i den
Lys- og Speilrigdom, man kun treffer i Pa-
ris, Herrer i Baldragt indfandt sig, den ene
Miss yndigere end den anden svevede ind i
bluferdigt Ly af sine kneisende Modre. Vor
Vertinde — maaske efter en velberegnet Ef-
fekt en af de Sidste — viste sig i en Dragt
der syntes laant af Verdens samtlige Afguder
— jeg siger med Flid alle, for ikke at gjöre
Nogen af dem jaloux — mais c’est eton-
nant! udbrod min Naboerske, en nydelig,
med egte parisisk, det vil sige simpel Ele-
gancee kledt fransk Dame, idet hun feestede
et neesten forferdet Blik paa mig. Flygelet
spillede op, rert af en ferdig Haand, og
Dandsen begyndte. Nu först, idet disse Feer
dandse frem, faar man se dem ret. Ak hvil-
ket Syn! Af maaske 15 Damer vare de 10
jevnt vakre, men de 5 fuldkomne Skjonheder.
Den ene af disse var en spansk Kreolerinde,
hvis blege, morke, ildfulde Skjonhed forhoie-
des af et yderst rigt, men noget bizart Toi-
lette. Mere fortryllende endnu var en ganske
ung Miss; hendes rige, frit lokkede Haar
var paa den mest ukonstlede Maade om-
slynget af nogle smale rosenrode Baand,
der flagrede efter hende, det yndigste Ansigt!
Hvad skal jeg sige, for att man skal faa Be-
greb omhvyor hun var sod? Hun var det, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
