- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 2. årgången. 1887 /
235

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Framåt.

230

— Jeg vil ingen hellige Miner have,
sagde hun. Denne ydre Religiösitet förer
til en af Börnenes störste Farer: Hykleriet,
Börn er altid store Mestre i at hykle. Men
hös mig gaar det ikke. Jeg tillader dem
ikke at blive fem Minutter lengere i den
varme Seng om Morgenen — fordi de vil
bede en Bön endnu. :

— Lad dem bede, sagde hun, mens de
arbejder og gör deres Pligt.

Der var heller intet helligt Krimskrams
af Billeder og malte Bibelsprog og Kors i
Huset. - Fröken Schneider mente, at for me-
get af den Slags let bragte Börnene til »at
vende Ojne»,

Saavidt Religionen indenfor Hjemmet
og i det daglige.

Söndagene havde Kirkegang — men
ingen tvungen. JP” for at gaa med i Kirke
kunde: enhver blive; men ZLov till at gaåa
med fik ikke enhver.

— Den, som har veret uartig eller do-
ven i Ugens Löb, har intet at göre i Guds
Hus, sagde Fröken Schneider. De dovne
bliver hjemme fra Kirke.

At /urde komme i Kirke blef en Flids-
belönning, erhvervet ikke ved at slaa Vjnene
bodferdigt op og ned, men ved at arbejde
strengt og dygtigt de seks Dage. Havde de
gjort det, fik: de Lov til den syvende Dag
at takke — i hans eget Hus — den Gud,
der havde velsignet. deres Arbejde.

+ Xx
ak
Men det havde
I Stilhed havde

» Hjemmet» var vokset.
ogsaa skaffet sig Velyndere.

der dannet sig en fast Kreds af Mennesker,

der forstod, at her en lykkelig og sikker
Haand havde grebet et stort Verk. Under-
stöttelserne kom rigeligt, og de wvilde have
strakt endnu bedre til, om ikke Börnemeng-
den var steget endnu hurtigere end Ind-
tegterne.

Nu var det ofte trangt nok og svert at

finde Udvejene:

Saa skulde der da holdes en stor Ba-
sar, og jeg blev kaldt ud til Hjelp med et
Thema».

Det var det lille röde Plejeforenings-
Hus paa Vodrofsvej, der den Gang rummede
Hjemmet. Tillige boede man og jammerligt
vär der med Plads.

Ja -= hvor det bugnede med Börn —
Börn i alle Kroge — Börn i alle Störrelser.
Og hvor saa de sunde ud i de trange Rum

— og hvor havde ikke alle H&enderne fulde,
hver med sitt Arbejde.

I »Huset med de glade Ansigter» —
som vi döbte det.

Endnu ser jeg for mig Sovesalene med
deres Seng ved Seng — som Dverg-Sengene
i »Snehvide» — saa tet; den lille Badestue,
hvor de Store vadskede de Småa, som skreg
og trimlede i de uldne Tepper; och nede i
Stuen paa Gulvet det Smaat-Kre, som sad
der flittigt og pillede Klude med deres bitte
Fingre . « . Allevegne knapt Rum och alle-
vegne glade Ansigter.

Allevegne Virksomhed.

En hver gjorde sz Nytte: som en Ma-
skines hundrede Hjul greb her Arbejde i
Arbejde.

— De ved sig nyttige, sagde »Moderen»,
og det skaber Tilfredshed.

— Og ikke sandt, sagde hun — det er
til tilfredse Menneskebörn, Verden trenger?

. .. Hvor hin Basar gav mange Penge
a + Ja, ja, det: var. en lykkelig Tid den
Gang, da der laa lidt Guld for de Fattige
og de Lidende i Ens Pen. Da man under-
tiden saa” Lykke for de kummerfulde spire
af Ens-Ord .. + Det var lykkelige Tider
— som er forbi. ;

Lö - xx

Fröken Schneider skabte Tilfredshed om
sig. Men denne Tilfredshed, der ligesom
udstraalte fra hende, den havde sin Jord i
ubegrenset Offervillighed, i den yderste per-
sonlige Forsagelse.

En Vandring gennem hele dette Hjem
virkede saa godt som en Preken. Men mest
rörende var det dog at se Fröken Schnei-
ders egen Stue. i

Dette ene lille fattige Rum med de faa
og slidte Möbler — Sofaen, som bar Mear-
ker af Tidens Tender — hvor var den ikke
stoppet den gamle Sofa; de to Rörstole, det
trofaste Sybord paa sine tre Ben — alt saa
kummerligt og alt saa rent, som den blankt-
börstede Fattigdom. |

Herinde, i denne Nödtörftighed, levede
ikke en, som intet havde, men et Menneske,
som delte og gav alt.

Scm gav til.siste Hvid; som ofrede ind
til den yderste Forsagelse; som havde skan-
ket Formue, Krefter og Liv til de andre og
beholdt — dette Rum for sig selv.

Det er blevét sagt med en lidt
»serligs Betoning om Fröken Schneider, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1887/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free