- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 2. årgången. 1887 /
248

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248

Anna Ella: Carroll.

som sin förste pligt at opretholde forbundet.
Men skjönt han lovede at respektere de en-
kelte staters indbyrdes uafheengighed, for-
maaede end ikke hans dygtighed at lege
brudet, og krigen bröd ud.

Inden disse begivenheder fandt sted,
havde Anna Carroll frigivet sine slaver og
gjort alt for at modarbeide slavehandelen.
Nu begyndte hun at udgive brochurer,
hvori hun med sagkundskab belyste for-
holdene og med overbevisende veltalenhed
opmuntrede til bibeholdelse af unionen.

Den berömteste af hendes brochurer
er svaret paa senator Brackenridges tale
paa kongressens julimöde 1861, der vakte
umaadelig opsigt og som krigsministeriet
lod trykke og omdele i et meget stort an-
tal eksemplarer. - Efter regjeringens opford-
ring udgav hun senere flere flyveskrifter,
hvor hun behandler krigsstillingen og atter
varmt tager ordet for slavehandelens op-
heevelse:.

Krigen havde varet i seks maaneder,
og den vedblef at rase. Endnu havde syd-
staterne alle fordele paa sin side. De havde
tidlig begyndt at ruste sig, de havde ind-
samlet store forraad af levnetsmidler og
krigsmaterial, De var dessuden i besiddelse
af dygtige officerer; og soldaterne var be-
sjelede af iver og kamplyst. Krigslykken
begunstigede dem, de seirede gang paa
gang.

De neutrale tilskuere ansaa Nordens
nederlag for sikkert, endog nordstaterne be-
gyndte at tabe modet. De forstod, at det
var en uheldig plan, hvorefter den störe
hovedheer (Potomac-breren) hidtil havde ope-
reret. Krigsförelsen kostede paa den tid to
millioner dollars daglig; og chefen for krigs-
komitéen, senator Dawes, erkleerede offent-

lig, at »det var umuligt for de forenede
stater att udholde denne tillstand to maa-

neder til; en vanserende fred svéevede over
landet, ja, stod lige foran dören.»

I haab om at kunne vere regjeringen
til nytte, havde miss Carroll gjort en reise
til Vestern og her skaffet sig underretninger;,
der tydede paa, at felttoget, som forberedtes
ned ad Missisipi, ikke kunde vente et gun-
stigt udfald. /Grundet paa oplysninger, hun
modtog fra dampskibsförere og andre prak-
tiske miend, der nöie var kjendte med for-
loldene, kom hun til den overbevisning, at
’Tennesee-floden var den rette vei til föle-
ligt at ramme de fiendtlige stater.



Hun studerede karter og udkastede en
nöiagtig plan. Og intet öieblik tvivlende
paa, at planen var god, nölede hun heller
ikke med at tilbyde armee-komandoen
samme.

Imidlertid var regjeringen i fortvivlelse,
og i krigsministeriet var alt uro. Forskjel-
lige planer var blevne forelagte, og man
gjennemgik dem nöiagtig; men komitéen
saa til sin skrek, at udförelsen af hver af
disse, vilde lerge beslag paa saa lang tid,
at unionen imidlertid kunde gaa til grunde.

Da modtog man en dag efterretning
om, at en ny plan var forelagt, og at denne
allerede var taget under overveielse. Lin-
coln fandt den udmeerket og udtalte sin
anskuelse uforbeholdent til militeer-komittens
tormand, mr Wade. Men han tilföiede, at
det ikke destomindre vilde have sine stora
vanskeligheder at bringe den til udförelse,
thi de militere autoriteter var i höieste
grad skinsyge ligeoverfor enhver inblanding
fra civilisters side. Og fik man nys om, det
var en kvindes: verk, var han sikker paa,
alle som en vilde stille sig fiendtlig lige
overfor den. Dette var dog ikke hans ene-
ste betsenkelighed: han frygtede ogsaa, at
hieren vilde tro det usikkert at rykke ned
ad en flod, som kun var saavidt seilbar, at
en flaade kanonbaade kunde stötte arméen.

Mr Wade, der ligeledes fandt planen
fortrinlig, trengte imidlertid ind paa pre-
sidenten.

»De veds, udbröd han, »at vi er i den
yderste fare! De har valget mellen at an-
taga og udföre en plan, De tror er god og
derved redde landet, eller give efter for de
meninger, som nieres al militeere befalings-
meend og derved ödelegge det.»

Endelig gav Lincoln efter; og Stanton,
der paa den tid blev krigsminister, sluttede
sig til ham. Att faa de andre medlemmer
af ministeriet til at fölge dem, kostede dog
mange anstrengelser. Og heftige debatter
fandt sted, inden man enedes om at bringe
den til udförelse.

Tilsidst sendtes alligevel oberst Scott
til vestarm6erne for i stilhed at forberede
alt. Men skjönt miss OCarrolls strategiske
geni blev anerkjendt inden ministeriets fire
veegge, forebyggede man omhyggelig, at det
i videre kredse blev bekjendt, hvem der
havde udkastet planen. Og mere end en
gang skal Lincoln havde udraabt: »Store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 5 09:43:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1887/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free