Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
329
Ofret
Nogle Pennedrag af Onar,
Wet var sent paa HErfteraaret, den Tid
da Kjöbenhavn daarligst presenterer
SN sig, det havde regnet og en klam
Taage holdt Rögen fra de mange Skorstene
nede og indhyldede Alt i en smudsig graa
Farye.
Fra Tagene og de mange Udhengsskilte
i City dryppede det melankolsk dryp — dryp
overdövet af Vogntumlen; en del
kraftige Mishagsyttrvinger fra de Trafikerende
over Vejret og hist og her en udsluppen Ed
over en ufrivillig glidende Bevegelse i Smud-
set paa de glatte "Trottoirer — saa igjen
denne intensiv irriterende Lyd. Dryp — Dryp.
— Byen mindede sterkt om en gammel
Hetere som efter en med Vin, Tobak og graa-
dig Elskov gjennemlevet Nat, stirrer omkring
sig med glandslöse Öjne.
Sminken er borte — de stivede Skjörter
henge sjusket og tilsölede om hende.
Blendverket — Forgylningen, det kun-
stige er borte og der tilbagestaar neppe andet
end et Skelet overtrukken med en vissen
gul Hud.
= Sad
— Himmelsk Vejr, himmelsk Före! Man
skulde saa gu tro at Gubben deroppe i sin
Harme over den tiltagende Skepticisme angaa-
ende de bibelske Undergjerninger, som Synd-
floden, hayde i Sinde at bekrefte Frnome-
net, ved atter at anabne de himmelske Slus-
ser og opsluge denne raadne Verden for siden
at holde Dom.
— Aa Bagger, hold nu endelig op med
Dine Expectorationer og fade Vittigheder, man
blir minsandten daarlig af at höre dem, skaan
idetmindste mig derfor.
— »Ja saa, Du har for fine Nerver og
Du er Soldat, Officer! Du store Gud hvilken
Ironi, men for Fanden er det ikke hvad jeg
altid har sagt, Du sidder paa en gal Pind.>
— »Herregud. Du ved jo Aarsagon —
at de Gamle bad og — —— — — »
— »Ja vel; ja vel; jeg forstaar denne
forbandede Egoisme som ligger bag de pene
Ord. »|: Vi gjöre altid Ret, vi ville ikket vinge,
men’vi anse, vi — vi — vi — og atteér vi,
vi haabe at Du til Gjengjeld for al vor Kjer-
lighed, gleder os med at fölge dette vort
Önske eftersom — — — —:|:> og sa kommer
en lang Fremheving af det önskedes sociale
Egenskaber og Goder — Nej Du! her ser
Du En som har valgt uden Finter fra Slegten.s>
— »Men derfor er Du ogsaa bleven et
principlöst, letsindigt om ogsaa godmodigt
Menneske; Tror Du at Familjeegoismen er
verre end den, som Trods den frie Opvext
Du har haft, binder Dig — ja, jeg mener
Din Hensynslöshed naar det gjelder at til-
fredsstille Din Drift?»
–- Moralfilosof! Fisk!, kommer ud paa
Et, tal blot ikke om varmt Blod. Det er
sandt! Du maa laane miz et par Kroner,
mine sidste rög hos Rydberg igaar og: jeg
maa absolut hilse paa Martine, ellers har jeg
et Rend paa Kasernen.
— Forresten en satans Tös Krog! Du skul-
de sé naar hun lukker Öjnene og saa Vipperne
ligge som lange sorte Fryndser udover Kin-
derne. Hemlighedsfuldt, koket! - Ah, det er
noget at skue; ikke at tale om Figuren,
— Kjere Bagger ver försigtig, det gaar
galt tilslut.
— »Aa Sludder, men Pengene?»
— »Her er hvad jeg for Öjeblikket kan
undvere, tag det men jeg ber Dig, ver for-
sigtig.»
— »Tak, nu er Du kjedelig, Adieu Fili-
ster.»
Langt fra at blive saaret over Kay
Baggers nonchalante Opförsel, styrede jeg
Koursen ad Kronprindsessegardens Kaserne
til, hvor vi Begge boede, thi omendskjöndt
hans. sorglöse Maade at tage Livet paa ofte
irriterede mig, saa holdt jeg af ham, navnlig
derfor at saa mange felles Barndomsminder
bandt os, derfor at hans altid glade Humeur
var mig en sand Vederkviegelse.
Da jeg traadte ind paa mit WVeerelse,
strömmede en behagelig mild Varme miettet
med Resedaduft mig imöde og jeg gledede
mig rigtig til at vere fri for Tjeneste den
Dag for at kunne nyde — ligge paa Sofaen
og lade Tankerne have frit Spillerum.
Det bankede paa Dören.
— Kom! Det var min Oppasser.
— Nu?
— Der har veret en Dame og sögt Herr
Löjtnanten — hun saa’ saa besynderlig ud
og sagde ikke Her Löjtnantens Navn, men
slet og ret :|: jeg vil ind :|:, men: da jeg
sagde at Her Löjtnanten ikke var hjemme,
saa gik hun uden at sige et Ord.
— »Hvorledes saa’ hun da ud?»”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
