Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
4
43
871). — At den engelske O Man, der har
sit eget Parlament, har givet Kvinden poli-
tisk Valgret 1881, og at flere engelske Bi-
lände have efterlignet Moderlandet med at
give hende kommunal Valgret, bor nevnes.
Nordamerikas »Forenede Stater» har som
bekjendt ikke vöret mindre gavmild end den
gamle: Verden i denne Henseende. HElleve
Stater have givet Kvinden Stemmeret i Sko-
lesager, og i nogle af disse Stater er hun
tillige valgbar til Skoleraadene, ligesom i
England. Nogle Stater, senest Kansas, have
givet hende almindelig kommunal Valgret
uden dertil at knytte Skattepligt. 1887 blef
en Kvinde valgt til Forstanderske for en
Kommune. Politisk Valgret fik Kvinden först
i Territoriet Wyoming, och det allerede i
1869. Tolv Aar senere udtalte dette Terri-
toriums Gouverneur — der udnevnes af de
»Forenede Staters» President, og altsaa ikke
har kvindelige Stemmer at takke for sit Valg
— i et Budskab, att han ikke havde mer-
ket Noget til de, i sin Tid forudsagte, mis:
lige Felger af Kvindens Valgret: Tvertimod:
Landet havde faaet bedre Love og bedre Em-
bedsmend; Samfundsforholdene havde der for-
bedret sig hurtigere end andetsteds, hvorfor
man var almindelig tilfreds med den ny Ord-
ning. Kvinderne -saae mindre paa Parti-in-
teresserne end paa Valgkandidaternes person-
lige Verd. Ingen Mand bavde klaget over,
at Hustruen forsoemte sine huslige Pligter,
fordi hun udevede sin Borgerret. — 1883
fulgte Territoriet Washington i Wyomings
Spor. Allerede det foregaaende Aar havde
Staterne Oregon, Nebraska og Colorado paa
sine Rigsdage besluttet att give Kvinderne
politisk Valgret, men disse Forslag strandede
ved de almindelige Folkeafstemninger, iser
pa Grund af Modstanden fra de tyske Ind-
vandrere, der frygtede for, at Kvinderne vilde
bruge sin ny Ret til at faae Brendevinssalget
indskrenket. — Forslag om at give Kvinden
politisk Valgret til de »Forenede- Staters»
Unionskongres (felles Rigsdag) har gjentagne
Gange veret fremsat, og det vinder efter-
haanden sterre Tilslutning. Sidste Gang, i
1887, forkastede Senatet (Landsthinget) det
med 41 Stemmer imod 24; Det er sikkert
kun et Tidsporgsmaal, naar Kvindens politi-
ske Valgret gjennemferes saavel i Nord-
Amerika som i det konservative England, hvor
det siden 1867 har staaet paa Parlamentets
Dagsorden. > (Aldén: Allmän statskunskap,
Sth. 1887, 5. 159—160).
Udvalgets flertal (Bajer, Fogtmann, Haa-
strup, H. Holm, Hojmark, Herup, Miller, P.
Pedersen og E. Sorensen) anser det for be-
timeligt, paa Grund af Omstendighederne, at
indskrenke det foreliggende HLovforslag til
Valgretten, medens Mindretallet (Halkier og
Scheel) fraraader dets videre Fremme; Des-
uden foreslaar Flertallet $$ 2 og 3 udstemte.
Der stilles derfor folgende
Andringsforslag:
Af Udvalgets Flertal (Bajer, Fogtmann,
Haastrup, H. Holm, Hojmark, Horup, Miller,
P. Pedersen og E. Sorensen):
PASTE
1) I 1:ste Linie udgaar: »og Valghbar-
hed», og i 2:den—3:die endres: »de omhand-
lede -Rettigheder» til: den omhandlede Ret-
tighed».
Till$.2:
2) Paragrafen udgaar.
FIInSES,
3) Paragrafen udgaar,
(Vedtages Andringsforslagene Nr.
3, udgaar »$ 13 som Talmserke over $
Til Lovforslagets Titel,
4) Ordene »og Valgbarhed» udgaar.
Bäjer, Fogtmwm, Haastrup, Halkier,
Ordforer.
H. Holm. Hojmark, Horup, Miller.
Sekreter. Formand.
P. Pedersen. Scheel. E. Sorensen.
08
I
2
1
Udvalget har modtaget föolgende An-
dragender :
I. Era 1702 over 25 Aar i Vardé
og en ved ÖOmegn om Kvindens kom-
munale Valgret och Valgbarhed. (Indbragt
den 10:de Januar 1888 af Folkethingsmanden
for Skanderborg Amts 1:ste Valgkreds, Bajer).
Andragendet er saalydende:
»Da Forslaget om kjoöbenhavnske Kvin-
ders Stemmeret og Valgbarhed i kommunale
Anliggender blev indbragt til den heie Rigs-
dag i sidste Samling og blev efterfulgt af en
Adresse fra kjobenhavnske Kvinder, som bade
om samme Lovforslags Vedtagelse, gik der et
Suk gjennem mange af Landets Kvinder:
»Hvorfor kom vi ikke med?» Vi onske jo det
Samme, vi haabe det Samme, og wvi bede
derfor nu Rigsdagen om det Samme gjennem
denne vor Henvendelse. Paa Landet sidder
mangen Gaardsmandsenke med store Eiendomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
