Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TIDSKRIFT FÖR FRI DISKUSSION.
TA TT FTATTG ATTAN Tar
nee Ren hörd & Sö skäl SR motskäl bildas öfvettrkelesn ss Fri födan.
6. Ansvarig utgifvare och
N:o 6. | redaktör: |
JE Alma Breinholm-Åkermark. |
15 Mars |
| Pris: Kr. 3,50 pr är.
| 1888.
I Tredje årgången.
"Syäd”
hörte De, hvad
N flara, Fröken Klara!
>’ jeg sagde?»
+
AT »Nej. »
»Jeg talte om mig selv.»
»Det gör De jo altid, D:r Möller.»
»Fy, hvor De dog er uhöflig cerlig, Prö-
ken Klara, men det ligner Dem.»
»Synes De? naa ja, jeg har market mig,
at De forleden Dag sagde, at De elskede Kvin-
der, der turde vere werlige.»
»’Tak, meget smigrende,» sagde Doktoren
og lo. . . . Det er egentlig en Tilstaaelse, De
der gör mig, De vil »altsaa gerne have, al
jeg skal elske Dem? ver nu elig? De har
jo selv opdaget, at det er Vejen til mit
Hjerte.»
»Aa, hvor de er ubehagelig i Dag»,
sagde hun surmulende. »Hör, ved De hvad
Doktor? De skulde egentlig vere Rottejeger
i Stedet for D:r Phil., det passede De megét
bedre til, for jeg ved ingen, der forstaar at
lave saadanne Felder som De, af hvert uskyl-
digt Ord man siger.»
»Meget rigligt og meget dybsindigt be-
nerket, Deres Naade, jeg tror virkelig, De
har vist mig mit egentlige Kald i Livet —
jeg bör vere Jeger, det vil sikkert interes-
sere mig uhyre. al fange Rotterne, kun maa
De mwndskylde, at jeg lader dem löbe igen,
for jeg holder aldrig paa nogen, som ikke
gerne vil vere hos mig.»
Hun vendte sig med en hurtig Bevee-
gelse: bort, og gav sig med nervös Iver til at
bore og ridse nogle gaadefulde Figurer i
Sandet med Parasollen. — Han sad og kik-
kede paa hendes lille virksomme Haand, sik-
ken en Travlhed, hvor hun var söd og grin-
agtig, naar hun saadan var fornéermet. Han
lo nok af hende, jo, hun saa det godt, sköndt
hun vendte Ryggen” till ham . . . nej, det
var dog for galt; Saa rejste hun sig pludse-
lig og rakte ham Haanden til Farvel, uden
örat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
