Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framål.
161
hyggelig, — og saa, giv Haandverksfolkene
Kaffe et Par Gange om Dagen, vi velhavende
Folk maa göre lidt for den Slags Mennesker,
— jeg tror somme Tider, ut deres Bitterhed
mod os ikke er ganske mugrundet. — NSaa,
gaa saa, jeg kan godt selv skanke min The
— Farvel>» — Fru Tuyen saa ganske: tmg-
sindig og hjelpelös ud.
»Hör Magdalene, hvor det er trist; at
vi skal undvere Dem i fjorten Dage, De maa
kikke ind til os en Gang og fortelle os,
livordan det gaar derude>,
Magdalene gik hen og tog Fruens Haand,
» Frue, kere Frue, jeg er ogsaa helt underlig
til Mode i Dag ved Tanken om at skulle vare
börte fra Dem saa lenge, det er, ligesom om
jeg skulde gaa ind til noget helt nyt, Frue!
Jeg har saadan en Lyst til at sige Dem, hvad
De jo saa godt ved i Forvejen, at De har
veret saa god og velsignet imod mig, at jeg
har havt et Hjem hos Dem».
Fru Tuyen fik Taarer i Ojnene; »Sikke
to Tosser vi er», sagde hun og terrede Ojnene
igen, »tuder vi ikke som et Par Skolepiger,
bara fordi De skal ud i Taarbek og lave vort
nye Hus fint, fy! vi maa skamme 05»
Uh ha, sikken et Roderi, her var rigtig
nok noget at tage fat paa, men hvor skulde
man ende og hvor skulde man begynde, alle
Vegne gik der jo Murere og Malere og klatte-
de og smurte endnn. — Magdalene saw sig
mismodig om i de store lyse Rum, hvor
Malerosen og Foraavsluften provede, hyem der
var sterkest. Hvor i al Verden skulda hnn
dog gere af de antikke Möbler, naar de kom,
= I Spisestuen saa der da mest manerlig
ud, her maatte hun altsaa begynde at arran-
gere sig, der var da kun en der, som malede
paa nogle underlige fantastiske Dyr helt oppe
under Loftet, han kunde da vel ikke odelegge
Möblerne, naar ham vilde veere Hdt forsigtig.
— »God Dag, hor, vil de vaere san god at
sige mig, om vi kan satte Möblerne her ind,
naar de kommer i Dag», sagde hun.
Maleren vendte sig hurtig om paa det
överste ”Trin al Stigen og kikkede ned paa
Magdelene. Saa gjorde han et Forsee paa et
a SJ (va
Buk, »Jo Frue, vi er strakg ferdige, hvad
synes Fruen ellers om Bekkasinerne her»,
sagde han og pegede med Kunstnerstolthed paa
sit Arbejde.
»Jo, det er vist kont, det De har malet,
men jeg forstaar mig ikke meget paa den
Slags Ting — jeg er heller ikke Fruen, »sagde
hun og blev lidt rod — »jeg er — Direkto-
rens Stuepige»
»De» . . . han gik helt ned af Stigen,
»De — nej det tror jeg ikke, jeg har nok set
nogen, der havde finere Kleder end De, men
jeg har aldrig set en, der alligevel saa for-
nemmere ud end De, De ligner jo en af
Damerne paa de hollandske Malerier, jeg saa,
da jeg rejste paa Professionen i Fjor nede i
Tyskland. Saadan rigtig kold og fornem og
smuk, saadan — nej, hvorfor gaar De»?
»Fordi jeg ikke har noget at gere her,
saa lenge De er her».
»Jo, De har, for jeg vil snakke lidt med
Dem. — Naar det er sandt, at De er Stu-
pige, saa er De ikke for fin dertil, vel?»
» Nej, jeg er ikke, men jeg har ikke Tid
nu fil at tale med Dem; Fruen har paalagt
mig, at jeg skal sorge for, at Arbejderne faar
Kaffe, den skal jeg ud og lave nu».
3H0T ss HO, +. Sad Dereg Krue: er
godgerende — aa! hvor jeg hader disse rige
velgorende Folk, naar de med velvilligt Smil
smidder det Ben, de selv har gnavet Kodet
af, til os, der treller for deres Velvsere, —
og saa oven i Köbet yenter, at vi skal vere
taknemmelige derfor».
»Gud ved, hvorfor De siger alt det til
mig, De kan jo lade Benet ligge og lade
Kalfen staa, naar De ikke vil have den».
»Haa — aa — sig mig, har De provet
at sulte, har De provet at fryse, har De pro-
vet at have Forzeldre, der vare saa fornemme
og fine paa det, at de smed deres eget Barn
ud, saa snart det Skind aldeles ufvivillig
havde holdt sit Indtog i Verden — de skam-
mede sig over deres eget Köd og Blod, fordi
fine Folk nu engang skal skamme sig som
deres skrobelige Menneskenatur er — nej, det
har De ikke provet; derfor kan de ikke for-
staa 0s8, naar vi med Begeerlighed opsnappe
de Krummer, der slenges til os, og samtidig
forbander den Haand, der har gjort det».
»Jeg kan ikke lide at here nogen tale
saaledes» — Magdalene belavede sig paa en
lille Bodspriediken, »jeg kan ikke, nej, jeg
mener De — De har ikke Lov til at tale
saaledes. Selv om De har frosset og sultet og
maaske lidt Uret, saa har Gud dog fört Dem
gennem Lidelsen og givet Dem Krefter og
Evner til at arbejde Dem ud af Nöden, de
har De. Grund til at vere taknemmelig for».
»Nej, stop nu, saa De tror, jeg kan vere
taknemmelig for, at Gud har sat mig til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
