Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
» Magdalene».
vere et Arbejds-Dyr og saw givet mig hele
mit fornemme Blods Trang til Vellevnet at
kempe med».
" Et sterkt Hostanfald afbröd ham.
»Naa, Jomfru, der er ikke noget at
se saa benauet ud for, begyndende Brystsyge
det er det hele, ikke verre endnu, end at
jeg godt kunde blive kureret derfor, hvis jeg
havde veret min Faders segte Son, men da
jeg nu tilfeldig ikke er det — saa skal ’
Maleros. og daarlig Kost, eller rettere sagt
Mangel derpaa — naa, gaa sax ud til Deres
Barmhjertighedskaffe — hvorfor ser De ogsaa
saa fin og ken ud — det er det, der fristede
mig til at opholde Dem — for jeg hader
simple Folk, ligesom jeg för sagde Dem, at
jeg hader define — og dog vil jeg vie Re-
sten af det usle Liv jeg har tilbage til Kamp
for disse simple Folks Ret». — Han havde
talt sig varm, hans Kinder blussede og hans
Öjne lyste i feberagtig Begejstring.
Ja, hvor de lyste og skinnede disse Ojne,
Magdalene syntes, de fulgte hende, hvor hun
gik, og hvor hua stod . .. Stakkel, han var
vist et daarligt Menneske, en Socialist, en af
dem, man skulde tage sig i Agt for, men
alligevel — hyem havde gjort ham dertil,
hvem bar Skylden for de mange, mange, der
gik til Grunde her i Verden — og kunde
han ikke reddes endnu — bringes tilbage? —
Den Tanke gjorde hende glad — om Gud
havde givet hende den Mision,. — Hun var
en from, troende Kwvinde, altid vant til at leg-
ge sine Onsker i Guds Haand — derfor fol-
dede hun Henderne og bad for den syge
forkvaklede Sjel, hun i Dag havde kikket
ind i — men medens hun bad, myldrede
der en Skare nye Tanker ind paa hende, un-
derlige, fremmede Skikkelser, der alle havde
en Uret, en Klage at före, et »hvorfor» over-
for den Gud, for hvis Retfrerdighed hun i
dyb Ydmyghed böjede sig — hun blev plud-
selig angst. Hvad vilde de hende disse Frem-
mede? -— Nej, hun kunde ikke falde i Sovn
denne Aften — de vilde ikke lade hende
vere i Ro.
Saa stod hun op og aabnede Vinduet. Aa!
hvor Natten var maanelys og smuk, hun syntes
hun igen blev rolig ved at se op mod den
lyse Himmel, den kunde da alle Guds Skab-
ninger se op til med Fortrostning, selv om
Jorden forurettede dem.
»Er De vaagen endnu?» Magdalene for
sammen, der sad han jo nede lige under
hendes Vindue.
>»Hvordan er De dog kommen her ind
i Haven»? spurgte hun.
»(Ganske ligefrem gennem Laagen, der
stod aaben, jeg kan ikke sove i saadanne
maaneklare Netter, og saw gik jeg og drev
om 08 säd . - = nada, det er lige meget, har
De: set, at hele Grönsveret her i Haven er
dekket af Violer, jeg beruser mig i deres
Vellugt, jeg er romantisk nok til-at fore-
trekke den Slags Rus, for en Brendevin
ditto, og saa har man den tilmed gratis».
»Ja, men De bliver syg, Då odelxgger
Dem selv ved at sidde ude i den kolde For-
aarsnat.»
»’Tror De? Saa lad mig komme ind og
snakke med Dem i Deres lune Kammer. .:
Nej, det tor De ikke — De siger til Dem
selv, det er ikke passende, — jeg er en dy-
dig Pige, — mit Rygte — hvad vil Folk
sige.»
Magdalene hetenkte sig et Ojeblik, saa
kastede hun et Sjal om sig og gik ud i
Haven til ham. »Nej, alt det De: der sagde,
fik jeg ikke Tid til at tenke», — sagde hun
og salte sig par Beenken ved Siden af ham,
Jeg har teenkt paa Dem hele tiden, siden jeg
talte med Dem i Formiddag — taenkt paa,
ja, jeg kender Dem jo slet ikke — men jeg har
alligevel tenkt paa, om der ikke var noget,
jeg kunde hjalpe Dem med, veere Dem til
Nytte — har De ingen Venner?»
Han 10 hojt. >Venner, — et Menneske
i mine Kaar, kan have Svirebrödre og Kierester,
men Venner, det kender jeg ikke noget til —
men ved De hvad jeg har, jeg har Beundrere,
en hel Skare forsultne; ulykkelige ligesom
jeg selv — de tror paa mig og ser i mig
en Leder, en Forer, en ny Messias — og det
er det, der holder Livet i mig... VWVenner
som vil hjelpe mig, hvor De er uskyldig,
hvor gammel er De?»
»30 Aar»
»Naa, og jeg er 24 — og dog er D3
ung, og jeg gammel, hvoraf tror De det
kommer»?
Aa, det kommer vel deraf; at jeg altid
har veeret mellem gode Mennesker, og saa
har jeg holdt af mit Arbejde; — hvor tarve-
ligt Gnd end har bestemt det for mig, har
jeg dog aldrig skammet mig over dets,
»Naa ja, det er godt for Dem, at De tror,
at Deres Gud har sat Dem paa den rette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
