Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
163
Hylde, men jeg da, tror De ogsaa, jeg er vel
anbragt?»
Nej, — nej endnu ikke, men er det
Gmds Skyld? — nej, de maa ikke afbryde
mig nu igen». sagde hun, da hun saa, ham
vilde gore en afvergende, utaalmodig Beve-
gelse.
»Ja men saa hold
mig om Deres Guddom, jeg tror kun paa
hvad min Forstand kan tage og fole paa,
og: saa hvad jeg kan se — jeg tror f. Eks.
paa, at jeg sidder ved Siden af en smuk, lyshaaret
Pige, og jeg tror paa, at jeg godt kunde have Lyst
til at kysse hende dersom —-= nej, bliv ikke bange
Deres Naade — dersom hun ikke var saadan
et fromt dydigt Predikehoved — saa, nu
blev De fornermet, ja, I ligner dog alle sam-
men hverandre, I Kvindfolk. — Ved De nu,
hvad De egentlig blev forneermet over? Ikke
over at jeg kunde have Lyst til at kysse
Dem, men netop over. at der kunde veere
noget, der gjorde, at jeg ikke havde Lyst
dertil .. . Harjeg ikke Ret? Ver nu orig?»
Magdelene: blev aldeles: forvirret, saadan
havde endnu aldrig nogen talt til hende —
fornermet — ja det burde hun rigtignok
vare, — det skulde andre have budt hende!
Men hvor kunde det vere, hun var alli-
gevel ikke vred paa ham, »Naa, De kan for
mig have Ret; saa meget De vil», sagde hun,
»men som De fer sagde, er jeg en ordentlig,
dydig, weldre Pige».
» Nej, om Forladelse, jeg sagde, at De
var ung og jeg gammel, lad os saa kun holde
os til Deres Orden og Dyd, Jomfru, — hvad
hedder De egentlig?»
»Magdalene».
Magdalene, jag har aldrig kendt nogen anden
Magdalene end den bodferdige, det var en kon
Pige ligesom De, men hun havde nok ikke
altid veret saa ordentlig og dydig som De
— naa nu afbrod jeg Dem nok igen».
»Ja, jeg kan jo ikke faa sagt, hvad jeg
vil, hvis De bliver saadan ved at slaa alting
op med at Tale til
hen i Löjer og Vittigheder. – De siger, De
bar ingen Venner — og De sagde i Dag,
at De havde en Sag, for hvis Ret De vilde
kempe Resten af Deres Liv; — tror De nu
virkelig paa denne Sags Retferdighed, saa
maa De skaffe Dem Venner til at hjrelpe
Dem og den».
sDer er noget, i hvad De siger, De er
virkelig praktisk, men hvor skal jeg hen-
vende mig? Skal jeg bede til Deres Vor Herre;
tror De saa, det hjälper?»
»Aa ja, gid De kunde, men det kan De
ikke — ikke endnu, nej, De maa forst lere
at tro paa Mennesker — Mennesker af Deres
egen tarvelige Stand, — Jeg vil hjeelpe Dem,
saa godt jeg kan; er De snulten, vil jeg serge
for, at De faar Mad, og er De syg, vil jeg
pleje Dem saa vidt jeg kan, det er min Pligt,
det byder min Religion mig».
»Tak, De er en from barmhjertig Sama-
ritan, og jeg vilde tage imod Deres Hjelp,
for jeg trenger dertil, dersom De var saa meget
Kvinde, saa varmblodig, at De kunde sige,
jeg gor det ikke for Pligtens, ikke for Reli-
gionens Skyld, — jeg vil hjelpe Dem for
Deres egen Skyld, fordi jeg kan lide Dem,
fordi jeg tror, der er noget hos Dem, der er
for godt til straks at komme i Jördens store
Skraldebötte. Er De det Magdalene? — kan
De sige det?»
»Ja . . . jo, jeg kan det», sagde hun
inderligt og varmt.
Tak, det var kont og edelmodigt af Dem»,
sagde han og kyssede hendes Haand serbödigt
— »gaa nuiSeng smukke, fromme Magdalene,
bliver jeg nogen Sinde: religiös, vil jeg dyrke
Dem som min förste Helgen, indtil da maa
De nöjes med at vere min förste, min ene-
ste Ven»
Magdalene havde givet sit Löfte om
Hjöelp i fuldt Alyor.
Hun havde skaffet sin nye Ven Penge
til i en lille Tid at faa ordentlig Mad og
Logi for ham i Kroen och haabede derved
at hjaelpe ham over den trange Foraarstid.
Han havde nu icke mere Arbejde derude,
men tilbragte sin Tid til at rejse omkring i
Egnen for at agitere, tale med Venner af
Arbejdersagen og indvarsle til et Möde, som
hån agtede at faa foranstaltet i den neer-
meste Fremtid, om det kunde vinde Tilslut-
ning.
Hver Aften naar han kom hjem, gik han
ind til Magdalene og snakkede en Timestid
med hende om Dagens Begivenheder. Han
holdt af at tale med hende om, hvad der laa
ham på Sinde, Han syntes han blev roli-
gere och klarere over sig selv, naar hun sad
og herte paa ham.
For Magdalene havde disse Aftentimer
en forunderlig Tiltrekningskraft. Dagen var
bleven hende saa lang, hun kunde aldrig faa
Arbejdet til at slaa til. Der var altid saa
meget Tid tilovers til at tenke og vente og
lenges i —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
