- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 3. årg. 1888 /
179

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Framåt. 179

Mure var der imidlertid hyggeligere, end män
efter dets Ydre kunde have tenkt sig. Den
skeve knirkende Der forte ind til en tem-
melig rummelig Stue, hvor Lyset faldt under-
lig farverigt afdempet ind gennem de bro-
gede Sirtses Gardiner, der med kunstnerisk
Omhyggelighed skjulte Vinduernes gronlige
sprukne Ruder. Moblerne var gamle og
slidte, men hjemlig og hyggelig opstillede,
Spillebordet, der stod i et Hjeorne og agerede
Skrivebord, var dekket med Boger og Papi-
rer, dette Hjörne var Stnens Kreledegge, kunde
mar. straks se. Bag ved den oplukkede Bord-
plade var der stillet gronne Planter gennem
hvis Lev en stor Venusfigur af (Gibs kikkede
koket frem. En nergaaende Beundrer af
denne Dame, vilde rimeligvis have opdaget
at hun hverken var hel eller ren, men for
mere diskrete Beskuere kunde hun endnu
ubetinget tage sig fordelagtig ud. VWVeggene
dekkedes af Billeder tildels udklippede af
illustrerede Blade, over Sofan hang et stort
Billede af Karl Marx og om ham gruperede
sig alle mulige revolutioneere Helte i kaotisk
Forvirring lige fra Lafayette til Louis Pir.

Mellem Billederne af disse Mend dromte
Rosen nu sine Storheds Dromme: Hans Kund-
skab til deres Historie var hojst mangelfuld
og spredt, men han beundrede dem alle og
folte sig sympathetisk tiltrukken af dem, thi
hvor forskellig deres Maade at virke paa end
havde veret, alle havde de dog villet det
samme Maal som ham — Frihed for de un-
dertrykte.

Siden Magdalene var flyttet sammen med
ham, havde han rent opgivet sin Profession,
han studerede ivrigt og skrev en Mengde
smaa Skrifter som han, i Regelen förgeves,
sögte at faa trykte, og naar han var rask
nok dertil, holdt han al og til et Foredrag
for Arbejderne i deres Forsamlingslokaler paa
Kristianshayn.

Hans hidsende, blendende Veltalenhed
havde trods hans Mangel paa Logik, og po-
setiv Kundskab om hyad han talte om, for-
vget hans Tilhorerkreds betydelig.

Det gjorde ham lykkelig at se, hvor hang
Parti voksede. Hans Argerrighed, der för
havde teret paa ham som en rasende Flun-
ger, begyndte nu at meettes, han folte sig
sikker og optraadte ofte med en Myndighed,
der: inponerede ham selv.

Hans Plan var at organisere en Arbejder-
opstand over heie Landet, alle skulde slutte
sig sammen om det felles Maal at tvinge

Arbejdsgiverne — Kapitalisterne til at give
deres Arbejdere storre Lon, kortere Arbejds-
tid og Procenter af Overskudet i enbhyer For-
retning.

Naar saa det var naaet, skulde der tages
fat paa Skolevasenet . . . »alle Born bor op-
drages ens af Staten», sagde han, »naar vi
nivelere Junkeriakademier og Frökenklostrene
med Almmeskolerne, saa maa der kunne skaf-
fes en ordentlig Opdragelse til Veje for alle
Landets Born. Ja og saa, saa skulde Kirken,
Statsstyrelsen og hele det nuverende Familie-
liv reformeres.

Det vilde altsammen komme, naar man
bare bevarede Taalmodigheden under Kampen
og ikke gav efter paa noget Omraade>».

Magdalene ejede, da hun gjorde Bekendt-
skab med Rosen omtrent et Par Tusend Kro-
ner, som hun havde arvet, og nogle faa Hun-
drede, hun selv havde sammensparet; af dem
havde de hidentil levet udelukkende, men
Magdalene saa snart med Angst og Beven
hvorledes den lille Kapital svandt, trods al
hendes Sparsommelighed. Hun gyste, naar
hun tenkte paa den Tid. da alt vilde vere
opbrugt hvad skulde der saa blive af
ham, hendes elskede, hendes store umyndige
Barn. Somme Tider tog hun Mod til sig og
talte til ham derom, hun foreholdt ham, at
de umnulig kunde blive ved at leve paa den
Maade uden at arbejde, de maatte tage fat
paa noget.

Han blev altid frygtelig vred naar de
kom ind paa det Thema — om hun ikke
syntes, han arbejdede, fordi han ikke mere
trellede og sled for Foden, han virkede jo
nu for Tusendes Vel. Og hun selv, var det
ikke mere for hende, at sprede Hygge om
hans fattige Arne og give hans Liv lidt Sol-
skin, end at skure Gulve og polere Mobler
for Storborgere.

Og desuden, hvem vilde vel give dem
Arbejde, hun maatte huske paa, de vare stil-
lede udenfor Nummer nu . ..

Alle dem hun vilde henvende sig til,
vilde smeekke Deren i for Nesen af hende,
hun var jo bleven et berygtet Fruntimmer,
der aabenlyst levede sammen med den ver-
ste Slyngel, Pjalt, Foölkefordzerver, eller maa-
ske . . . naur hun kreb til Korset og tiggede
om Naade, forraadte og fornegtede ham, saa
kunde hun maaske alligeyvel blive optaget i
en Magdalene Stiftelse, det vilde vere en
brillant Reklame for saadan en Anstalt at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:54:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1888/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free