Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
181
tabelsens brede Vej, medens det endnu er
Tid, kort sagt jeg vil tale med Dem om Deres
syndige Levnet og Deres Omvendelse derfra».
»Hvorfor vil De dog gore det, jeg har
jo ikke kaldt paa Dem» sagde hun, i en nu
fuldstendig- rolig Tone, »jeg vil ikke renses
fra min Synd ved Anger, for min Synd ...
det var jo min Lykke, og Mindet derom er
det eneste jeg har tilbage».
»Ja men jeg er netop kommen til Dem,
stakkels Pige, for at kempe med Dem, mod
Deres eget forvildede trodsige »jeg» der stiller
sig op imod Guds Naade — og jeg tror, jeg
er sterkere end De, fordi De, kun har Deres
Forforers skendige Lerdomme at stille op
imod Guds hellige Ord».
»Min Forforer, der lyver De paa ham;
han forforte mig ikke, jeg fulgte ham frivil-
lig, fuldt ud vidende, hvad jeg gjorde».
»Saa meget desverre for Dem, ja Satans
Magt er sterk, og Kodet skröbeligt, men dog
er det Forforelse, Fristelse, der har bragt Dem
til at vere hvad De nu er, jeg ved at De,
for De lerte ham at kende var en dydig,
troende Kyvindex.
»Og hvad er jeg nu?»
»En Sköge».
Hun blev dedbleg og hendes store graa
Ojne flammade al Vrede, Hr. Pastor? med
hvad Ret dommer i det Hele taget Mend
som I, os Kvinder.
Den förste der er ren, han kaste en
»Sten paa hende», husker De det Hr. Pastor?
og sig mig saa, om De i dette Mjeblik kan
legge Haanden paa Hjertet og svwerge paa,
at de aldrig har — aldrig vil tage nogen
anden Kvinde i Favn, end den, som Kirken
har lyst sin Velsignelse over, under Bryllups-
klokkers Klang, sverg det om De tor, nej,
De tor ikke! godt saa har De domt Dem selv
i samme Wjeblik; de domte mig, og saa gaar
det lige op.
I Mend af den gamle Tro, kalder os
det svage Kon og fordemmer os dog uden
Barmhjertighed, naar vi ikke ere de strerke
i Fristelsens Stund.
Jeg var, som de siger, en ’dydig troende
Kvinde, da jeg lerte ham at kende, men min
Tro var den kolde strenge Bogstavtro, jeg
var saa bibelfast, saa sikker, og dog tabte
Jeg Fodfestet saa snart det, De wil kalde
Fristelse, viste sig. Jeg elskede ham, og jeg
fulgte ham, tror De jeg blev ringere i Gudg
Ojne for det; tror De; jeg blev usedelig,
udydig, fordi jeg bar givet mig trofast hen
til den eneste, der var mig ker?»
»Tilgiv mig», Pastoren lagde sin blode
hvide Haand forsonlig paa Magdalenes Arm,
»tilgiv mig, om jeg har brugt Udtryk, der
har saaret Dem, Gud skal vide det var ikke
min Hensigt» sagde han nesten ydmygt, »De
vendte Dommen imod mig selv i det Ojeblik
jeg demte Dem og De gjorde det med en
Sikkerhed, en Ovelse, jeg kunde misunde Dem,
om det ikke var Syndens Sikkerhed og Selv-
godhed der lzxerte Dem at tale saaledes».
»Hvad De har sagt til mig selv, kan jeg
let tilgive Dem Hr. Pastor, vi som hore til
det ringeste Lag i Samfundet er jo vante til
at dommes for det samme som vwvi ser de
hojere stillede tillade sig, uden at nogen dra-
ger dem til Regnskab derfor — desuden har
de skaffet mig den Tilfredsstillelse, at se Dem,
Dommeren, der i Dag fordomte min Ven og
hans Livs Gerning, ramt af Deres egne Vaa-
ben, da De vendte dem imod mig, nu er jeg
Dem taknemmelig fordi "De kom, Samtalen
med Dem har taget noget af Bitterheden bort
fra mit syge Sind — men hor saa Hr. Pastor,
husk en anden Gang paa, naar De gaar ud
for at lede efter de fortabte Faar, og De saa
i Afstand faar Sigte paa nogen af dem, De
seger, saa skrem dem ikke bort ved Trudsler
og strenge Domme — tror De, De fangede
en eneste af de mange, der samledes om hans
Kiste i Dag ved at tale saaledes om ham de
havde set op til med Fortrostning».
Nej, De har maaske Ret, De er en klog
Kvintle, jeg tror, man kan lere noget ved Samtale
med Dem, sagde Pastoren med et lille Smil,
»maa jeg komme her til Dem en Gang imel-
lem og tale med Dem, jeg vil ikke mere
komme i min Priestevselde, ikke som Dom-
mer, maa jeg komme til Dem som en Ven,
der mener Dem det godty — han tog hendes
Haund og trykkede den fast og omt.
Hun kom pludselig til at le hojt: Hr.
Pastor hvor kan De dog sige saadant noget,
husk paa Deres Rygte, hvad wvil dog Folk
sige, om det opdagedes, at De, Pastor Peter-
sen besogte mig, »en Skege», ja selv om De
i detto Ojeblik har skiftet Mening, saa var
det dog Deres egne Ord for lidt siden, nej,
det gaar aldrig an».
Ingen behpver at vide det, nej, ingen
om De ikke selv . . . naa, det er ligemeget,
jeg vil verc trlig over for Dem; jeg har i
lengere Tid lagt Merke til Dem, jeg har set
Dem da de tjente hos Direktor Tuyens, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
