Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Diskussion om kärlighed.
det med udtrykket »frit ägteskab» — d. v. s.
fri skilsmisse.
— — — I den forbindelse kan dog de
moralske umulig få adjektivet »fri» til at be-
tyde töjleslös;» de blive nödt til at forstå,
at det er frivilligheden, der skal betones.»
Han siger: »Jeg bekendtgör altså herved for
alle folk; som vil forstå og diskutere, — jeg
bekendtgör, at det er ikke fri kärlighed vi vil.
Det er ikke engang frit ägteskab. Hvad vi
vil, er ene og alene den ting, at hvis det i
et ägteskab går så galt, at de to mennesker
ikke uden vold mod sig selv kan blive sam-
men, så skal ingen präst eller politikonstabel
stikke sin näse i den ting; det skal väre ägte-
folkenes egen sag, helt ud, om — og i til-
fälde hvad dato og klokkeslet — de skal gå
fra hinanden.»
Heri har hr Garborg fuldkommen ret, men
den tanke er jo fremstillet af mange. Blandt
andre af Shelly. Denne siger i sin note til dig-
tet: »even love is sold» fölgende: »Ikke engang
könsforholdet er frit for visse despotiske lov-
bestämmelser.
Loven indbilder sig endog at kunne be-
herske passionerne, fängsle fornuften og ved
at appellere til viljen, underkue vor natur!
Kärlighed er en uvilkårlig fölge af beha-
get, og tvang dräber den; kun i frihed kan
den leve.
Hverken undergivenhed, skinsyge eller
frygt kan holde den ilive; den kärlighed er
renest, fuldkomligst og stärkest, som stöller
sig paa gensidig fortrolighed og åben ärlighed.
Hvor länge bör da könsforbindelserne
vare? Hvilken lov kan bestämme når kontra-
henterne bör og kunne löses fra sine ägte-
skabslöfter:
En lov, som skulde forpligte dem til at
bygge og bo tilsammen, selv for et öjeblik
efter at ”kärligheden er slukket mellem dem,
vilde väre en tyrannisk lov, en uvärdig lov
— — De samfundstilstande i hvilke vi leve,
er en blanding af feodalt barbari og halvcivi-
lisation; og den kristne religions snävre,
mörke moral, har forvärret dette onde.
Man har lidt efter lidt arbejdet sig frem
til den mening at sädelighedslären, ligesom
al anden videnskab, bör sätte lykken som sit
mål, og mere og mere har man fjernet sig
fra idéen om; at det vilde väre Gud og vor
bedre natur velbehageligt fanatisk at revse og
späge vort köd og endnu mere, at enhver sanse-
lig fölelse skulde väre banlyst. Om nu lykken
| skal väre målet for moralen, for alle men-
neskelige »forbindelser» og »ikke-forbindelser» ;
om hver handlings värd skal bestemmes efter
den grad af »behagelighed», som er beregnet
at väkkes, så er könnenes forening kun så
länge moralsk gyldig, som den gensidige agtelse
og hygge varer, og er naturlig oplöst, når de
ägteskabelige onder ere flere end goderne.
Der er intet umoralsk i denne skilsmisse.
Kärligheden er fri. At love stadig at
elske en og samme person, er ikke mindre
absurd end at love at holde sig til en og
samme trosläre.
Et sligt löfte udelukker os i begge til-
fälde, fra al behandling af spörgsmålet.
Idealisten siger: Den person, jeg nu elsker,
kan väre betydelig lavere end mange andre;
den trosbekendelse, jeg bekender mig til, kan
väre en masse af fejl og absurditeter; men
jeg frabeder mig al beläring med hensyn til
det enes behagelighed og det andets sandhed;
blindt besluttende, trods erkendelsen af det
urigtige heri, at hänge fast ved dem.»
Er dette et fornuftigt sprog?
Er et sligt hjertes fölelser bedre end dets
Det nuvärende tvangssystem gor nästen
ikke andet, end at stifte hypokriter eller åben
fjendskab!
Personer med finfölelse og dyd, som uhel-
digvis ere blevne forenede med nogen, de finde
umulig att elske, tilbringe den mest kärlig-
hedsträngende tid i deres liv med resultatlöse
ansträngelser i at synes anderledes end de
ere, af hensyn til deres livsledsagers fölelser,
eller for deres fälles afkoms velfärds skyld;
dette dog af mindre ädelmodighed end frygt
for at offentlig tilkendegive deres mislige for-
bold til hinanden; og så sygner det tilovers-
blevne af ägteskabet hen i en tilvärelse af
idel tvist og fjendskab.
Og bornene, de medföre fra deres tid-
| ligste barndom indtryk af foräldrenes kiv; de
ere så at sige opammede i en systematisk
skole af dårligt humor, häftighed og falskhed.
Havde kontrahenterne, da ligegyldigheden
afloste deres fälles uro, foretrukket at skilles
| ad, så vilde de väre blevne skånede for
mange års elendighed; måske kunde de have
indgået en mere passende forbindelse og fun-
| det lykken i et samliv mellem ligestillede par-
ter; hvilket for bestandig er nägtet dem gen-
nem ägleskabets despotisme.
De vilde, hver isär, väre blevne nyttige
1 og lykkelige medlemmer i samfundet; hvori-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
