Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Diskussion om kärlighed.
Dens formål er slägtens bevarelse og ikke I
en sanselig nydelse.
Og man kan ikke fra erkendelsen af den
fysiologiska kendsgerning, at driftens tilfreds-
stillelse for fuldt modne mennesker er naturlig
og sund, fastslå, at når den er vågnet hos |
individet, så lade den have frit löb. Hvilken
babylonisk könsforvirring skulde sligt ej for- |
årsage?
Hvad hindrer atantage, at en mand, som
i sine unge år har haft flere elskövsforbindel-
ser, I en senere alder knytter en ny med frug-
ten af en tidligere forbindelse (ham uafvidende).
Skal man drage konsekvenser heraf, så
indträder samfundet efterhånden i idiotstadiet
og dör simpelthen ud ligesom de overvejende
hbjernemennesker,
Eller Ny-Malthusianernes läre anlages,
men derfor er samfundet ikke hjulpet, tvärl-
imod dets moral slappes endyderligere, thi
faren — chancen — for de mulige fölger af
menneskenes kärlighedsforbindelser, börnene,
mindskes; og det er frygten for disse, som
for en del afholder mange fra at tilfredsstille |
naturdriften.
Altså, jo mindre risiko des mindre afhol-
denhed.
Men arvelighedens betydning kan ingen
borträsonnere. Derfor, jo mere udsvävende,
viljelöse vi ere, desto stärkere blive’de sanse-
lige dispositioner hos den kommende slägt;
og generation på generation öges arvedelen c: |
dispositionerne, men generation på generation |
öges også ansvaret.
Da vi imidlertid ere mere eller mindre
dårlige resultater af vore forfädres bigotte
moral, ere vi også mere eller mindre slet ud-
rustede til at tage kampen op, men heri er
det just vi skulle styrkes af reformvennerne.
Styrkes i, at vi bör läre at beherske og
til en vis grad regulere driften. — Herre-
dömmet over den, behöver jo ingenlunde at
betyde undertrykkelse.
Hr. Garborg kan med rette ironisere over
tidens »sittlichkeit>
over personer, som af hjertet sätte sig driftens
beherskelse til formål.
Hr. Garborg siger:
»— — — der tränges til en legemlig
opdragelse, og man forlanger at den skal väre
rationel og effektiv. Man forlanger mer og
mer begge köns opdragelse i arbejde. Man
vil ha fjernet åndelig overlässelse og unyttig
mas, og man vil ha op alt, som kan väkke
de unges interesse.
Man vil ophöre med den ensidige dyr-
kelse af fantasien, som i lange tider har väret
anset som barnlig; man vil ha klare hoder,
| hvilket ikke udelukker varme hjerter, og man
vil ha vilje, stärk nok til at den kan dirigere
de unge existencer gennem:livskampen.
For at borttage det fantasi-eggende ved
könsforholdet, forlanger man fjernelse af det
hemmelighedens slör, i hvilket man planmäs-
sig har sögt hylle det. Fuldt dagslys, fuld
besked om alle legemlige funktioner; der skal
ikke väre noget gådernes land, der plager de
unges fantasi med tusinde spörgsmål. Til
styrkelse af den gensidige respekt og den gen-
sidige forståelse forlanges fällesundervisning,
i det hele fälles udvikling, så langt det går.
Hvis programmet — ägteskah istedetfor
prostitution — skal gennemföres, så må der
blive en anden fordeling såvel af arbejde som
af dets produkter.»
I alle disse punkter må man ifölge min
mening give hr. Garborg ret.
Men så tillägger hr. G.: »Når kvinderne
komme på det standpunkt, at de ikke länger
betragter spörgsmålet om kärlighed som lig-
gende udenfor programmet, så vil de slutte
sig til arbejderne.»
Her vil jeg tillade mig at göre en lille
bemärkning angående arbejderen og arbejder-
bevägelsen.
For hr. G. synes arbejderen og arbejder-
bevägelsen i sidste instans at väre rednings-
planken for den kommende generation. Men
hvor berettiget og sympatisk denne bevägelse
end er, så har man endnu ikke af den kun-
net drage anden slutning, end at arbejderne
just ville komme i besiddelse af bourgoisiens
| materielle fordele.
Först når man kan väre sikker på at
| arbejderen, når han kommer til magten, og
det gör han, ikke gribes af samme nydelses-
syge i mad, drik og komfort, som vor tids
overklasse; först da kan man hilse ham som
| befrieren.
som forkläde, men ikke |
Thi det er vore vaners simplificering, det
| er en omforming af hele vor levemåde, det
| gälder.
Det er tarvelighed — tilfredshed med
lidet, som särlig skal indprentes den opvoxende
slägt.
Ja, jeg fristes at sige: Menneskene ere
| hvad de spise og drikke.
Albert Breinholm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
