- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 4. årg. 1889 /
27

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NT SS test
SRS

, Framåt. i 27

skaber sig nu i denne hersens Kvindesag.
Galt var det for denne Kvinderigsdag eller
hvad det var for Noget, de holdt i Sommer,
men meget verre er det bleven siden. Jeg
siger, det var galt for. Ev det da ikke galt,
naar Kvinderne saadan som ifjor lode Meen-
dene indbringe alenlange Forslag om Gud veed
hvåd — ja det var baade om communal Valgret
og om at sidde i Styrelsen og raade for at
uddele Portioner af Penge til: de Fattige, og
det var ogsaa om, at de nu selv vil raade
for, hvordan deres egne Born skal keres i Sko-
len, for de vil nu vere med i Skolecommis-
sionerne. Ja det kan De da nok begribe, at
det er Konerne, der setter saadan Noget i
Mceendené, for det kan man da forstaae, at
Meendene aldrig selv kunde finde paa Sligt,
at tage Konen fra Suppegryden, fra at svobe
Barnet, fra at have Huset pent og i Orden
til Manden kommer hjem fra sit trelsomme
— Arbejde- i at skaffe Feden og Kladerne til sine
Kjere. Nej troe mig, Manden, Kvindens Hoved,
er klogere end som saa. Ja lad nu det vare godt.
Da blev de ordenlig bremset af denne Carl Ploug
og alle de Gamle oppe i Landsthinget, mer lige:
meget hjalp det. — Det hjalp til at gjore
dem ravgale, for saa blev de saa krasbörstige,
at de selv lavede en Avis, som de kaldte
»Hvad vi vil», og den er nu ligefrem niesvis,
for der er Ingenting mellem Himmel og Jord,
som ;den ikke stikker Nzesen i,. og saa er den
redigeret af bare Kvindfolk.> Nu i dette
Efteraar har de lavet Skole, hvor Kvinderne
skal kere at vere sociale og politiske. De si-
ger, at de nu er iferd med at lave en For-
ening, som vil have politisk og communal
Valgret, 08 de siger, de vil bare have de
samme Rettigheder, som Maendene har — men
pyt — det er det bare Vaas, for Meniugen
er, at de vil raade for det Hele, og saa kan
vi ulykkelige Mend gaae hjem og legge os,
eller naar det gaaer langt kan vi maaske
faae Lov til at koge Suppen, til Mutter kom-
mer hjem tra Riksdagen, eller passe paa Bör-
nene, at de ikke skrige Huset ned for deres
politiske Moder; Ja, der er en, der har skre-
vet, at de vil til at tale ved alle Valghand-
linger og politiske Moder, men troer Du ogsaa
de tor? Aa, bare de vilde gaae fra’et, besvime
eller faae ondt, saa vi Mend maatte biere
dem bort, for saa kunde de da overbevise sig
om, at de trengte til Mandens Hjelp: og
Stötte, Ja jeg troer snart, at Verden er ble-
ven tummelumsk, thi Bladene, de venstre, de

holder paa, at denne Skole og at denne
Valgretsforening skal dannes, og det er dog
Mandfolk, der skriver dem, derfor kan jeg
ikke begribe det. — Vil de-Blade da hjelpe
til at gjere det rent af med. os? —r— —
Saa har De vel nok hört en Fugl synge om,
at der er Ugler i Mosen imellem de to For-
eninger, som kaldes »Dansk Kvindesamfund»
og »Fremskridtsforeningen», hvilke skal hjälpe
til at lave Kvinderne om til Mend — men
hvad siger jeg, — tys, det maa vi inte tale
om, for skjondt de To gjerne vilde kradse
Öjnene ud paa hinanden, saa er der Ingen,
der maa vide det. Men jeg troer nu, at Natu-
ren snart gaaer over Optugtelsen, og saa bli-
ver der en Krig verre end den Trojanske.
Da jeg har en Ven, der er kvindegal, eller
hvad siger jeg, kvindesagsgal, saa fik han mig
til at gaae ind i dette »Dansk Kvindesamfund»,
men, at gaae ind i det, vil jeg rigtignok fra-
raade Enhver, som jeg mener det godt for der er
forbandet kjedeligt, og da Du veed jeg er et
Stykke af en Viveur, saa fik jeg snart nok af
den Steg. Jeg har veret flere Gange til No-
get, de kalder selskabelige Sammenkomster
— der discuteres om, hvorledes man bedst
skal belyse Kvindesagen fra et videnska-
beligt philosophisk Stade, der tales om Sede-
lighed og meget Andet, men videre i Kvinde-
sagen kommer de ikke deroppe, saa synges
der lidt og drikkes The, men der er ingen
Appel i det Hele, og jeg havde en Fornem-
melse af, at de Alle mente det samme, men
gjorde sig Umage for, at Ingen skulde meer-
ke det.

Saaledes fremmer nu de Kvindesagen. Saa
fik jeg en ubendig Lyst til at gaae ind i Kvin-
deliy Eremskridtsforening», og saa gik jeg
hen for at indmelde mig i den, men o ve,
hvilken Skuffelsel De optog ikke Mandfolk;
svarede Jun, som leser Mendene Texten, og
som: siger, at hun deer ikke, fer hun bliver
Formand i Folkethinget.

Jeg tiggede og bad, om jeg ikke kunde faae
Lov til at forklede mig som et Fruentimmer
og komme med, bare en eneste Gang, for jeg
havde nu saadan en morderlig Lyst. »Nej,
min Herre, men kan jeg gjore Noget dertil,
saa skal De og alle Mend nok komme ind
ad Aare, for jeg savner dog alligevel de kjere
Veesner saa dybt i vor Forening.» Jeg har
nu tenkt meget over, hvorfor de Kvindfollk
ikke vilde have os med, Var de bange for
deres Dyd? Var de bange for vor Overlegen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Aug 5 15:21:56 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1889/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free