- Project Runeberg -  Framgutterne /
90

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Anden vinternat og — beslutningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med mig, ikke fik tid til at ta med os skikkelig
forsyning af klær engang. Der var en knagen og en dur,
det smalt i skuta som kanonskud, knald paa knald, saa
vi maatte tro, at den i næste øjeblik blev klemt og
knaset i stumper og stykker.

Hundene blev sluppet løs paa isen og maatte skjøtte
sig selv der. Ingen havde tid til at offre dem en tanke
nu. Alle hænder var beskjæftiget med at redde, hvad
endnu reddes kunde, og bringe det i sikkerhed og
op-mærkscmheden forøvrigt henvendt paa og alles tanker
samlet om ismassernes brydning imod »Fram«.

Udover dagen sagtnede skruningen noget, saa vi
nu uden egentlig fare kunde vove os ombord og faa
hentet vore klær. Alt, hvad vi havde bjerget, blev bragt
hen til et koss i omtrent 500 meters afstand fra skibet.
Omkring dette kosset saa det nu ud livagtig som i en
smaaby efter en større brand, eller om De heller vil,
som paa Youngstorvet i Kristiania morgenen før
mar-kedstid. Proviant, klær, videnskabelige instrumenter og
alslags redskab, kjøkkensager, kjælker, kajakker,
ski-bundter og meget andet laa hulter tilbulter rundt
omkring. Der var ingen orden i noget, og det, som en
skulde ha fat i i øjeblikket, var -det naturligvis umuligt
at finde.

Det var med sorgfulde, bekymrede blikke, vi saa
fra vort koss ned paa »Fram«, der den laa krænget over
i isens knugende favntag. Der var vel neppe en eneste
af os, som trodde, at hun skulde gaa sejerrig ud af den
kamp. Dertil var de jætter, som angreb hende, for
for-færdelige i sin styrke. Indtil hundene, saa forstod de,
at der var noget farefuldt paafærde. De flokkede sig
omkring os og fulgte os i hælene den hele tid. Og
ved denne lejlighed var det, at »Suggen* la sit brave,
opoffrende sindelag for dagen ved uopfordret at indtage
vagtpost ved vore sager.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free