- Project Runeberg -  Framgutterne /
91

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Anden vinternat og — beslutningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ja, det var et smertefuldt men samtidig et
imponerende syn at se vor stolte »Fram« kjæmpe med
is-masserne, idet de drønnende og ofte næsten som
brølende af raseri styrtede sig indover hende for at knuge
hende ned i dybet under sig. Og selv stønnede og
skreg og sukkede hun under kampen, forsøgte ligesom
at rejse sig og komme unna, men kunde ikke.

Men knuse hende, nej, se det magtede de vilde
kræfter alligevel ikke. Da de tilsidst havde udtømt sit
raseri, saa de ikke kunde mere, laa vort kjære »Fram«
der lige hel og uskadt. Flendes egen, indre styrke viste
sig at være ismassernes værste angreb voksen. For stort
værre skruning end den, hun nu havde prøvet kræfter med,
var det ikke tænkeligt, at vi skulde kunne komme ud
for. Ja, det var noget til skude, og nu havde hun da
ogsaa faaet — isdaaben!

Dette i forbindelse med den, den 6te januar tagne
observation, der viste, at vi nu havde slaaet Locks
verdensrekord med 9 minutter, gjorde, at stemningen blev
helt belivet. Vi festligholdt dagen og drak i et glas
punsch baade vor egen og »Frams« skaal.

Da skruningen nu havde givet sig, bar det igjen til
med at flytte ombord. Og da det var gjort, gav vi os
alle mand til med iver og kraft at løsgjøre vort kjære
»Fram« fra ismassernes uhyggelige favntag Vi anfaldt
is- og snevoldene med spet og hakker, og nogle timer
efter laa den igjen fri og frank, som den før anfaldet
havde gjort. Men aldeles sikkre for, at ikke en ny
skruning af lignende eller maaske endnu voldsommere kraft
skulde kunne indtræffe, kunde vi jo ikke være. Og vi
holdt os derfor fremdeles i flere døgn, nat og dag,
ferdige til at kunne retirere, om noget skulde indtræffe.

Udover i januar maaned havde vi siden prægtige
aftener med maaneskin og spillende nordlys. Dette
sidste var ofte af en rent betagende pragt, i sin uaflade-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free