- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Første del /
94

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

FRAM OVER POLHAVET.

være, at den gamle retnings simpelhed lå udtrykt i
den enkle firkant, mens den andens ceremonier kom
til orde i ottekanten, med dens dobbelt så mange
hjørner til at støde an mod. Så matte vi se klosteret
— «Skit», som det heder — hvor de 6 munke hadde
levet, eller rettere sagt var død, efter hvad folk sa af
skjørbug, men nok med god tilhjælp af alkohol.
Det lå lige overfor den nye kirke og ligned et
almindeligt lavt russisk bjelkehus. Nu bodde presten der
med sin medhjælper, og hadde indbudt Trontheim
til at bo sammen med sig. Trontheim bød os
indenfor; vi blev bænket i et par lune hyggelige bjelkestuer
med åbne ildsteder lig vor norske peis.

Derefter bar det afsted til hundeleiren, som lå på
en slette et stykke fra husene og teltene. Hylene og
larmen blev værre og værre, efter som vi nærmed os.
Allerede på frastand blev vi overrasket ved synet af
et norsk Aag på toppen af en stang. Trontheim
strålte af stolt glæde, da vi fik øie på det. Det var,
som han sa, under samme flag som vor ekspedition
at hans var foretat. Der stod hundene bundet
bortover marken og holdt et øredøvende leven. Flere af
dem så ud som rene racedyr, langragget, drivhvide,
med stående ører og spids snude. Med sine blide
godmodige ansigter indsmigred de sig straks i ens
yndest. Andre var mere rævelignende, med kortere
hår, og en del var sorte eller flekkete. Der var
tydeligvis flere slags af dem, og enkelte røbed ved sine
hængende ører sterk tilblanding af europæisk blod.
Da vi hadde beundret den grådighed, hvormed de
slugte rå fisk (sik), hvad der ikke gik for sig
uden adskilligt mundhuggeri nabo og nabo imellem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/1/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free