- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
6

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6

FRAM OVER POLHAVET.

hver kveld til han og de andre kom tilbage. De
kunde ellers miste retningen hvis der blev uveir som
sletted sporene ud, og da kunde det bli vanskeligt
nok at finde hjem til skuten; men et sligt lys ses
langt i natten over disse flader, hvor en bare ved at
gå op på et høit koss med lethed kan få en udsigt
på mange mils omkreds.

Jeg hadde været ræd for at hundene, om de kom
løs, skulde vende tilbage til «Fram», og hadde derfor
ladt gjøre to stålliner som der med små mellemrum
var fæstet korte kobler til, så alle hundene kunde
bindes i disse liner når de blev spændt ud på isen
mellem to stokker eller kjælker. Lige fuldt slåp
imidlertid flere af hundene løs; men merkeligt nok
gik de ikke sin vei, de holdt sig til de andre og til
os. Der var naturligvis et sørgeligt bikkjeleven
omkring teltene den første natten, de forstyrred søvnen
for flere af os.

Næste morgen (fredag den Iste mars) skulde
en af kameraterne koge kaffe; men han var uvant
med kogeapparatet, og det tog hele tre timer før
han fik den færdig. Så hadde vi en koselig frokost
sammen, og først klokken halv tolv om formiddagen
gav vi os på vei. De fem kamerater fulgte os et par
timer, og vendte så om for at nå tilbage til «Fram»
samme kveld. «Det var vistnok et freidigt farvel de
tog» — sier dagbogen — «men det er altid trist at
ta afsked, selv på 84°, og det blinked vel en tåre i
et og andet øie.» Det sidste Sverdrup spurte om,
som han sad på kjælken foran mig og vi skulde
skilles, var om jeg trodde det bar afsted til sydpolen
når jeg kom hjem; hvis så var, håbed han jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free