Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MOD NORD.
31
den tanke, at han altså virkelig befandt sig i et telt
midt på polarhavet. Stakkars gut, han hadde tigget
så sårt om at få være med på den turen; han vilde
være kok for os, sa han, han skulde nok gjøre sig
nyttig på mange vis, både som smed og blikkenslager,
og så vilde det være så koseligt når vi var tre
sammen. Jeg beklaged at jeg ikke kunde ta mer end én
kamerat med mig. Han hadde været melankolsk i
flere dage af den grund; nu fandt han en trøst i, at
han hadde fåt følge os et stykke på veien, og at han
virkelig nu var ude som vildmand på dette store øde
hav; for det var der ikke så mange som hadde gjort,
mente han.
Kameraterne hadde ingen sovepose med sig; i
steden laged de sig en lav og lun liden snehytte, og
i sine ulveskindsklær sov de nokså godt der inde
om natten. Jeg var tidlig vågen den næste
morgen; men da jeg krøb ud af teltet, fandt jeg at
der ligevel var én tidligere på benene end jeg, og det
var Pettersen; han var blit vækket af kulden, og
spaserte frem og tilbage for at få varme i de stivnede
lemmer igjen. Nu hadde han forsøgt det også, sa
han; ikke hadde han trod, at det skulde gåt an at
sove inde i sneen; men det hadde virkelig ikke været
så værst, mente han. Han vilde nok ikke rigtig
indrømme han hadde frosset, og at det var grunden til
at han hadde tørnet ud så tidlig.
Så hadde vi da den sidste hyggelige frokost
sammen, kjælkerne blev gjort i stand, hundene blev spændt
for, et håndtryk til kameraterne — der blev just ikke
vekslet mange ordene — og så bar det ud i
ensomheden. Peder risted vemodig på hodet da vi for, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
