- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
41

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MOD NORD.

41

hver morgen var det gjerne chokolade, smørbrød, og
pemmikan, de andre morgener smørgrød (af
hvetemel, vand, og smør), havregrynsgrød eller noget
lignende, og dertil melk, laget af vand og mysepulver.
Når maden var færdig, blev Johansen purret, Vi sad
oppe i soveposen, med et af uldtæpperne som dug
ovenpå, og der blev dækket op, og vi hadde en
hyggelig frokost ; skrev bagefter lidt i vore dagbøger, —
og så skulde vi ud. Men som vi var trætte! Hvor
meget jeg ofte skulde git for igjen at ha tat krybe
ned i bunden af posen og sove videre døgnet rundt;
jeg syntes det måtte være livets høieste nydelse. Men
det gjaldt at komme nordover, nordover. Vi rigged
os til, og så ud i kulden for at gjøre kjælkerne i

stand, greie hundelinerne op, spænde hundene for1),

°

og komme afsted snarest mulig. A, slig som vi de
sure dage længted efter vore varme ulveskindspelser,
som lå igjen i «Fram»!

Og så drog vi da. Selv gik jeg foran for at finde
vei gjennem denne humpete is; efter kom kjælken
med min kajak. Hundene lærte snart at følge; men
for hver ujevnhed stansed de, og hvis en så ikke
bare ved et tilrop kunde få dem alle til at ta i igjen
på én gang og få kjælken over, måtte en tilbage for
at banke dem eller hjælpe dem, alt efter som
omstændighederne kunde være. Johansen fulgte så
bagefter med de to andre kjælker, snart skrigende
til hundene, at de måtte dra på, snart bankende,

1) I begyndelsen af færden kobled vi hundene for nallen i
to stålliner med kobler; jeg var ræd de ellers kunde slite sig
og sætte tilbage til «Fram». Senere lod vi dem ligge i sælerne
foran kjælkerne, og dem som var for slemme til at bide
træk-taugene sine over om natten, slåp vi gjerne løs.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free