- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
42

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

FRAM OVER POLHAVET.

snart slitende på kjælkerne over de slemme
skru-garer. Det lar sig ikke negte at det var en
mishandling af de stakkars dyr, som en ofte må tænke
tilbage på med gru. Det kan grøsse i mig når jeg
mindes hvorledes vi ubarmhjertig, med tykke
aske-stokker, kunde drive dem frem når de var stanset af
træthed, næsten uden evne til at røre sig længere;
det kunde skjære en i hjertet at se dem; men en
vendte helst øinene bort, og gjorde sig hård. Det
var jo nødvendigt. Frem måtte vi — for det måtte alle
andre hensyn vige. Det er vemodigt ved slig en færd
at en systematisk dræber alle bedre følelser, og bare
levner den hårdhjertede egoist igjen. Huf, når jeg
tænker på alle de prægtige dyr som der slet for os
så længe de kunde røre en muskel, tro og uden at
knurre, som aldrig fik tak, sjelden et venligt ord, og
daglig krvmped sig under vore piskeslag, indtil
øieblikket kom da de ikke kunde mer, og døden befridde
dem fra deres pinsler; når jeg mindes hvorledes de
én efter én måtte lade livet der oppe på de øde
ismarker, som var vidne til deres troskab og opofrelse,
— da kan der komme stunder af bitter selvbebreidelse.

Det gik så megen tid for os to alene bare med at
slå leir, made hundene, slagte dem, koge og greie sig
om kvelden, og så bryde op og stelle sig i stand om
morgenen, at det var vanskeligt at få døgnet til at
slå til når en skulde gjøre ordentlige dagsmarsjer,
og desuden få den søvn en trængte om natten. Men
nu da nætterne blev lyse, var det heller ikke så
meget om at gjøre at holde døgnet, — vi drog afsted
når det passed sig, hvad enten det var nat eller dag,
stansed igjen efter som det høvde, og tog den søvn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free