- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
43

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MOD NORD.

43

som kunde være nødvendig for folk og dyr. Som
regel holdt jeg på at dagsmarsjerne burde vare ni
til ti timer. Midt på dagen hadde vi gjerne en
mid-dagsrast, med lidt at bide i, sedvanligvis noget brød
og smør, med lidt pemmikan eller leverpostei. De
var sure disse middagene; vi søgte os gjerne en god
plads med læ, og pakked os kanske ind i vore
uldtæpper, men lige fuldt bed vinden tvers igjennem os
mens vi sad der på kjælkerne og spiste. Stundom
bredte vi soveposen ud på isen, tog maden med os
og krøb godt ned i, men opnådde dog ikke at tine
posen og klærne op mens vi lå der. Ofte syntes vi det
var for surt dette også, og gik da op og ned mens
vi spiste, for at holde varmen. Så var det gjerne til
med det ikke mindre sure arbeide at greie
hunde-linerne. Vi var glad når vi endelig kunde dra i vei
igjen. Om eftermiddagen var det som regel et stykke
kjødchokolade til mands.

De fleste arktiske slædereisende har klaget over
den «arktiske tørst»; den har været betragtet som
et næsten uundgåeligt onde under lange reiser over
snemarker. Den forøges hyppig derved at man
spiser sne. Jeg hadde også forberedt mig på denne
tørstfølelse, som vi led sterkt af på færden over
Grønland, og nu hadde vi tat med lommeflasker (af
ebonit) som vi fyldte med vand fra kogeapparatet
om morgenen; ved at bære dem inde på brystet
kunde vi verge dem mod kulden. Til min
forbauselse opdaged jeg imidlertid snart at hele dagen
kunde gå uden at jeg så godt som smagte vandet
i min flaske; jo længer det led des mindre trang
følte jeg til at drikke om dagen, og til slut holdt jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free