- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
92

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

( FRAM OVER POLHAVET.

det kunde være vi flk vandre langt nok i den retning
også, for at finde en overgang. Råken strakte sig
retvisende S 50° V. Den vei vilde unegtelig føre os
adskillig ud af kursen, som nu helst skulde være
østenfor syd; men det bar da ligevel nærmere, og følgelig
drog vi på. Om ikke længe kom en ny råk for os,
som gik tvers på den andre. Her var isen sterk nok
til at gå over, og da jeg undersøgte isen på selve
stor-råken udenfor denne tverråk, fandt jeg et belte hvor
nyisen ved skruing var skudt sammen i flere lag, så
den var sterk nok til at bære os, og til slut kom vi
da også lykkelig over denne råken, som vi hadde
belavet os på at følge i dage. Så gik det da videre,
om end med slit og stræv, indtil vi klokken halv ni
om kvelden stod foran en ny råk, nøiagtig magen til
den forrige, bare at udsigten til «havet» denne gang
åbned sig mod nordost, mens den i sydvest var
lukket af is i synsranden. Råken var dækket af samme
slags nyis, nærmest kanten lidt ældre og tykkere, så
den bar; jeg gik over på ski for at lede efter
overgang, men fandt ingen, hvor langt jeg så for; overalt
var der et smalere eller bredere stykke efter midten,
hvor isen var for tynd til at jeg turde våge kjælkerne.
Følgelig tog vi det råd at slå leir og vente til idag,
da forhåbentlig isen er blit sterk nok. Og her ligger
vi da altså, med samme råken foran os. Gud ved
hvad overraskelser denne dag vil bringe os.»

«Søndag den 19de mai. Den overraskelse som
den syttende bragte var intet mindre end at vi fandt
råkene her fulde af narhval. Som vi netop var
kommet i gang og skulde over den råk vi var stanset ved
dagen før, blev jeg opmerksom på en pustende lyd,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free