Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I LÆNGSELENS LEIR.
169
den lemlæstet og ødelagt. Den vidste ikke mere
hvorhen, og rørte sig ikke af flekken. Jeg gik lige indpå,
og med en rundkule gjennem brystet stupte den død
ved siden af moren.»
«Snart nådde Johansen også frem; en råk hadde
opholdt ham, så han var blit noget efter. Vi åbned
dyrene, tog indvoldene ud, og gik så tilbage til teltet
for at hente kjælker og hunder og flåkniver. Godt
smagte vor anden kop chokolade efter denne
afbrydelse. Efter at ha flåd og lemmet op de to bjørner
la vi dem sammen i en haug og bredte skindene over
for at beskytte kjødet mod måkerne; den tredje tog vi
med os med det samme. Næste dagen hented vi
også de to andre, og vi har nu langt mere kjødmad
end jeg håber vi skal komme til at spise op. Men
godt er det at vi nu kan fore hundene med så meget
råt kjød som de vil ha; de kan sandelig trænge det.
«Suggen», stakkar, er det rent ilde med, og det er
vel et spørsmål om vi kan få nogen nytte af ham mer.
Da vi tog ham med efter bjørnene den første dagen,
kunde han ikke gå, og vi måtte lægge ham på
kjælken; men da hylte han og jamred sig noget rent
græsselig; det var nok under hans værdighed at bli
befordret på den vis; så måtte da Johansen leie ham
hjem igjen. Det er underligt med det, de blir ligesom
lamme i benene, falder overende, og har ytterst
vanskeligt for at reise sig igjen. Så har det været med
N dem allesammen, lige fra «Gulen» og nedover. Bare
«Kaifas» er lige spræk og modig og går på som en
løve.»
«Det var merkeligt hvor store disse bjørneungerne
var. Jeg trodele de knapt kunde være født i vinter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
