- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
185

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LA.ND I SIGTE!

185

dask under høire øret så det hedned, og dermed bar
det på ryggen med ham. Han søgte at værge sig
som bedst han kunde med bare næverne; med den
ene hånd fik han tag i struben på bjørnen, og det
taget slåp han ikke, men klemte til i raggen alt han
orked. Netop som bjørnen letted på læberne og gjorde
tegn til at ville bide ham i hodet, var det han sa
hine gyldne ord om at jeg burde skynde mig; men
uafladelig skotted dyret bort på mig, det spekulerte
nok på hvad jeg hadde det så travelt med; men så
flk det øie på hundene og vendte sig mod dem. Da
slåp Johansen grebet fortere end svint, og fik vrid
sig unda, mens bjørnen gav «Suggen» en dask, så
han hylte i vilden sky, aldeles som når han får bank
af os. Så fik «Kaifas» en klask over snuten. Imens
var Johansen kommet på benene, og da skuddet faldt,
hadde han just fat i børsen sin, som ståk op af
kajakhullet. Den eneste skade som blev voldt var
at bjørnen skrabte lidt skidt af Johansens høire kind,
så han går med en hvid stribe nu, og så hadde den
git ham et lidet rift inde i den ene hånden. «Kaifas»
hadde også fåt en flænge over næsen.»

«Straks bjørnen var faldt, fik vi se to til titte op
bag nogen koss et stykke unda. Det var ungerne,
som vel skulde se hvordan det gik med fangsten for
moren. To store unger. Jeg mente det var lidet
værd at ofre tid og patroner på dem nu vi hadde
mer end kjød nok; men Johansen fremholdt at
ung-bjørnkjøcl var betydelig delikatere end gammelt; han
skulde bare skyde én, sa han, og drog efter; men de
tog flugten. En stund senere kom de tilbage, og vi
kunde høre dem brøle efter moren på langt hold.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free