- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
186

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

( FRAM OVER POLHAVET.

Johansen sendte den ene en kule; men holdet var
drygt, og han skadeskjød den bare. Med nogen
forfærdelige brøl styrted de igjen afsted, og Johansen
efter. Han opgav det straks, da han så det bar for
langt. Mens vi holdt på at lemme op moren, kom de
tilbage igjen på den andre siden af råken, og den
hele tid vi var der, hadde vi dem nu gående omkring
os; de brølte og rauted aldeles som kjør, var oppe på
alle de høieste koss rundt om og stod der og så
bortover mod os. Da vi hadde foret hundene godt og
rigelig af vor fangst, og hadde spist en del råt kjød
selv, og dernæst stuvet det opskårne kjød af begge
lårene i vore kajaker, satte vi endelig over råken og
drog videre.»

«Isen var og blev dårlig, og for at gjøre det endda
værre mødte vi straks nogen forskrækkelige råker
fulde af bare tætpakkede isklumper. På enkelte
steder var et helt hav af slig styggedom. Det var til at
fortvile over at se på det; men frem måtte vi.
Indimellem alt dette rot stødte vi pa et usedvanlig tykt
gammelt flak med høie hauger på og sjøer imellem.
Fra en af disse haugene var det jeg i kikkerten flk
øie på det åbne vand ved foden af brækanten, og nu
kan vi ikke ha langt igjen. Men isen så uhyggelig
ud fremigjennem, og ethvert stykke kan snart bli
langt i sligt lænde.»

«Alt imens vi drog, hørte vi stadig den sårede
bjørn raute bag os; den fyldte hele denne tause
is-verden med sin bitre klage over menneskets
grusomhed. Det var en ynk at høre på, og hadde vi hat tid
til det, hadde vi gåt tilbage og ofret en kule på den.
Vi så ungerne dra afsted did moren lå, og tænkte vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free