- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
242

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

( FRAM OVER POLHAVET.

os arbeidet med at trække det tunge dyr op, vented
jeg til hun omsider fik drad sig op på kanten, og
gjorde det af med hende der. Imens hadde ungerne
nåd ud til et isstykke. Der var trangt om pladsen for
to, og det var ikke større end det så vidt bar dem;
men der sad de og balancerte og dupped op og ned i
sjøerne. Ret som det var faldt en af dem i vandet,
men krabbed ufortrødent op igjen. Ynkelig jamred
de sig, i ett væk, og så mod land; de skjønte jo ikke
hvorfor moren lod vente så længe på sig. Endnu var
vinden sterk, og for den og strømmen drev de hurtig
til havs. Vi mente de vilde svømme til land til slut
for at søge op moren, så vi fik vente, og gjemte os
imens mellem stenene, for at de ikke skulde være
rædde for at komme for vor skyld. Endnu kunde vi
høre dem klynke; men det lød fjernere og fjernere, og
mindre og mindre blev de der ude på de blå sjøerne,
til sidst var det bare så vidt vi kunde øine dem som
to hvide prikker over den mørke flade langt ude. Vi
var nu for længe siden kjed af det og gik til
kaja-kene. Men her mødte os et sørgeligt syn: Alt
hval-roskjødct, som vi med så megen møie hadde ført
hjem, lå hivd rundt omkring på stranden, opkarvet og
flængt sund; alt som fandtes af fedt eller spæk var
ædt op. Kajakene, som kjødet hadde ligget i, var
slængt — den ene halvveis ud i vandet og den andre
høit op imellem stenene. Her hadde sandelig
bjørnene rumstert grundig, mens vi sov! De hadde været
langt inde i dem og halt kjødet frem. Heldigvis var
begge kajaker lige hele, sa det var let at tilgi
urostifterne — vi stod os på byttet af bjørnesteg
istedenfor hvalroskjød.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free