- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
275

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I VINTERHI. 275

natten. På pladsen foran hytten springer to
skikkelser som skygger i vinternatten op og ned gjennem
snefoket, for at holde varmen, og slig skal de springe
frem og tilbage på den vei de har tråkket op der ude,
dag efter dag, til våren kommer.»

«Søndag den 1ste december. Et vidunderlig
vakkert veir de sidste dage; en kan aldrig bli træt af at
gå op og ned der ude på pladsen, mens månen
forvandler hele denne isverden til et eventyr. Der ligger
hytten endnu i skyggen under berget, som hænger
mørkt og truende udover der oppe; men over isen og
fjorden hviler månelyset som en sølvdis, med gjenskin
fra alle snekammer og hauger. En åndeagtig
skjønhed som fra en uddød klode, bygget af skinnende
marmor. Netop slig må berget stå der, frossent og
iskoldt, slig må vandene ligge der, stivnet under
snedækket. Og som altid seiler månen tyst og langsomt
på sin endeløse bane gjennem det døde rum —. Og
alt så stille, så ængstende stille; den store taushed
som skal komme den dag da jorden igjen blir øde og
tom, da ræven ikke længere færdes i urene her, da
bjørnen ikke streifer om på isen der ude, og ikke
en gang vindene raser . . . endeløs stilhed. I
nordlysflammen svæver rummets ånd over de stivnede vande.
Sjælen bøier sig for nattens og dødens majestæt.»

«Mandag den 2den december. Morgen. Idag
hører jeg det blåser noget ude igjen, og det blir vel
en sur spasertur. Det er bitterlig kaldt nu i vore
slitte fedtete klær. Når det er stilt, går det endda
an; men bare lidt vind, og det isner tvers igjennem
en. Men kommer kanske ikke våren en gang hid
også? Og over os hvælver sig jo den samme himmel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free