- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
276

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276

FRAM OVER POLHAVET.

nu som altid; lige høi, lige rolig. Mens en går her
og fryser, stirrer en ind i det uendelige stjernerum,
og alle savn og sorger skrumper ind til bare intet.
Stjernenat, du er ren og skjøn — men gir du ikke
vor ånd for store vinger? større end vi magter at
føre? Kunde du endda løse tilværelsens gåde! Vi
føler os som altets midtpunkt, strider for liv, for
udødelighed — lad så én søge den her, en anden
hinsides. Din tause pragt forkynder: På det eviges bud
fremstod I, på en uselig klode, som ørsmå led i
omskiftelsernes uendelige kjede, på et nyt bud slettes I
atter ud . . . hvem vil gjennem evighedernes evighed
mindes at der har været et døgn væsen som lærte at
binde lyden og lyset? som var kortsynt nok til at
nedlægge år af det knappe liv på en drift gjennem
stivnede have? — Er da virkelig det hele bare et
øiebliks fyrverkeri? Fordamper hele verdenshistorien
som en mørk guldbræmmet sky i aftenrøden, uden
spor, uden mål — som et lune?»

«Kveld. Den ræven gjør os mange spikk! Alt
han kan rugge drar han af med. Dragsælen, som
dørskindet er bundet med, har han en gang gnaget
af, og ret som det er hører vi han er i lag med det
igjen, og vi må ud og banke i taget over husgangen.
Idag har han trukket afsted med det ene seilet, som
vi brugte til at ha saltvandsis i. Vi blev bra
forskrækket da vi kom og skulde ha is, og det
altsammen var borte; vi var ikke i tvil om hvem der
hadde været der. Men vort dyrebare seil, som skal
bruges på Spitsbergs-reisen til våren, hadde vi under
ingen omstændigheder råd til at miste. Og opefter
uren, udover sletten, nedover mod sjøen stamped vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free