- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
289

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I VINTERHI.

289

længer øst og hadde lige fuldt ikke set nogen af disse
lande. Hvordan kunde dette forklares? Og dernæst
hadde jo det land vi først så söndenfor os strakt
sig i sydøstlig retning, uden at vi opdaged øer
længer mod øst? Nei, vi kunde ikke ha været nær noget
kjendt land; vi måtte være langt vest, ensteds i strædet
mellem Franz Josefs Land og Spitsbergen, og tanken
måtte jo da naturlig falde på det hidtil så gådefulde
Giles Land. Men også dette syntes vanskeligt at
forstå; ti en kunde ikke let tænke sig at en slig udstrakt
landmasse som denne her kunde finde plads i dette
forholdsvis smale stræde, uden at den kom så nær
Nordostlandet på Spitsbergen at den med lethed
kunde ses derfra. Men — der var jo også set nyt
land i den retning; og ingen anden slutning var
antagelig. At vore ure var endog bare noget så nær
rigtige hadde vi for længe siden opgit troen på; ti i
så fald måtte vi jo, som allerede nævnt, ha faret tvers
over Payers Wilczek Land og Dove Gletscher uden
at ha merket noget til dem — en umulighed.

Der var dog flere ting som gjorde mig usikker.
Hvis vi var på et nyt land nær Spitsbergen, hvorfor
blev da aldrig rosenmåkerne set der, mens vi her
norden for hadde mødt dem i mængde? Og så var
det det med den store misvisningen vi hadde her?
Uheldigvis hadde jeg ikke noget kart over
misvisningen med; jeg husked heller ikke nøiagtig hvor
nulmeridianen lå, den som trækker grænsen mellem
østlig og vestlig misvisning, men mente den skulde
ligge nær Nordostlandet — og her hadde vi fremdeles,
en misvisning på henimod 20°. Det hele var og
bleven uløselig gåde.

19 — Fram over Polhavet. II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free