- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
290

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290

FRAM OVER POLHAVET.

Da dagslyset kom igjen senere udover våren,
gjorde jeg en opdagelse som skulde gjøre os endnu
mer rådvilde: På to steder i horisonten, i omtrent
sydvest og vest, mente jeg i klarveir at kunne se
hilder af land. Det kom igjen stadig siden, og at det
virkelig var land blev til slut til vished; men det
måtte være meget langt borte, jeg mente sine 15 mil1).
Hadde det været vanskeligt at tinde plads mellem
Franz Josefs Land og Nordostlandet for de øer vi
hidtil hadde set, så blev det endda værre at finde
rum for disse. Skulde det være Nordostlandet selv?
Det kunde det ikke være. De måtte jo ligge på
81°, eller endda nordligere, mens Nordostlandet ikke
strækker sig stort nordenfor 80°. Men så måtte det
ialfald være øer som ikke kunde ligge langt fra dette
land, og nådde vi så bare dem, da kunde vi ikke ha
langt igjen, og vilde vel kanske også finde åbent
farvand til den Tromsø-jagten vi nu i over et år hadde
fantasert om, og som skulde føre os hjem.

Alt det gode vi skulde få om bord i denne jagten,
var det også vi trøsted os med hver gang tiden faldt
tung at holde ud. Livet var jo ikke så rigtig
hyggeligt. Det at maden var noget ensformig gik nu endda
an, skjønt vi ofte længted efter lidt kostskifte. Tænk
om vi kunde hat lidt sukker- og melspise til al denne
gode kjødmaden, da skulde vi hat det som prinser 1
Vi kunde rent frådse i tanken på fyldte kagefader, for
ikke at snakke om brød og poteter. Vi skulde ta
grundig til os når vi nådde tilbage. Og vi skulde
begynde så snart vi bare kom om bord i jagten. Mon
tro de hadde poteter om bord der, tro de hadde ferskt

*) Det viste sig senere at afstanden var omkring 12 mil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free