- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
301

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÅR OG SOL.

301

også to teister som trak over os. Det er de første
vi har set af den slags.»1)

«Onsdag den 25de mars. Det holder sig med
samme mørke vandhimmel bag odden i sydvest; den
strækker sig derfra videre vestover omtrent til vest.
Nu har vi hat den der under hele den milde tid
med sydvestlig vind, som har varet lige fra
begyndelsen af denne måned. Det ser ud til at det stadig"
er åbent vande der; for aldrig så snart blir det
overskyet, før det viser sig mørk himmel på den kant.»

«Torsdag den 2den april. Som jeg vågned så
henved ottetiden om kvelden (vor morgen faldt på
kvelden den dag), hørte vi der var et dyr som rusled
omkring der ude og gnog på noget. Vi agted ikke
synderlig på det, mente det var en ræv som holdt
på med noget kjød på taget, som vanligt; om det
kanske kunde være noget mere leven end vi i det
sidste var vant til af ræven, så var det knapt leven
nok til at være bjørn. Vi tænkte ikke på at sneen
ikke var så kold og knistrende nu som tidligere på
vinteren. Da Johansen kom ud for at læse af
termometret, så han det var bjørn som hadde været der.
Den var kommet ude fra isen på skrå op bakken, ret
efter veiret, og hadde gåt rundt hytten. Den hadde
tydeligvis ikke likt alle bjørneskrottene, og hadde
ikke våget sig forbi dem op til hvalrosspækket på
taget. Ved husgangen og ved piben hadde den nok
stanset og veiret godt, formodentlig til den liflige lugt

’) Vi hadde nu udover våren god anledning til at se
hvorledes alkekongerne i svære flokker og teisterne mer enkeltvis
uafbrudt, til bestemte tider af døgnet, drog fra land mod det åbne
vand ude til havs, og så til andre tider i ustanselig rækkefølge
drog indover de islagte fjorder til sine fuglefjeld igjen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free