- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
343

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ET MØDE.

343

ved iskanten og hentet saltvand til suppen, gjort op
varme, skåret op kjød i gryten, og hadde alt tat af den
■ene komagen for at krybe i posen igjen, da jeg så at
skodden over landet hadde lettet noget fra foregående
-dag. Jeg fandt det bedst at nytte leiligheden og se
mig lidt om, tog på komagen igjen, og gik op på
kosset ved siden af os. En svag luftning kom inde
fra landet, og førte en forvirret larm af tusen
fuglerøster med sig fra berget der inde. Som jeg lytted
til denne bølge af liv og rørelse, så flokker af alker
trække frem og tilbage over mit hode, og øiet fulgte
kysten indefter, stansed ved nakne mørke bergvægger,
.streifed over kolde isflader og bræer, i et land som
jeg trodde uset af menneskeøie og urørt af
menneskefod, hvilende bag sin skoddekappe i arktisk majestæt,

— da nådde med ett en lyd mit øre så lig
hunde-•gjøing at jeg skvatt til . . . det kunde ikke være andet;

— men det var bare et par bjæf. Jeg anstrengte øret,
men hørte ikke mere — bare den samme boblende
larm af tusene fugler. Jeg hadde vist alligevel tat feil,
det var vel bare alker jeg hørte, og igjen fulgte øiet
sundene og øerne vestover. Da kom nye hundebjæf,
først enkelte, så fuld los; en med grovt mål og en
med grannere. Der var ikke længer rum for tvil, og
i det samme husked jeg også at jeg dagen før hadde
hørt to smeld som jeg først syntes var skud, men
•senere hadde bortforklaret som smeld i isen.»

«Jeg ropte ned til Johansen at jeg hørte hunder
i landet indenfor.»

«Han skvatt op af posen, hvor han lå og sov, og
iumled ud af teltet . . . «Hunder?» Han kunde
ikke fatte meningen; måtte op og høre med egne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free