- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
344

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344

FRAM OVER POLHAVET.

øren, mens jeg laged frokosten færdig. Et par
ganger hørte han virkelig noget som kunde
forklares-som hundegjøing; men så drukned det igjen i
fuglestemmer, og når alt kom til alt, var det nok ikke
andet jeg hadde hørt heller, mente han. Jeg sa han
fik tro hvad han vilde; afsted vilde nu jeg lige fuldtr
fortest muligt, og var bare utålmodighed efter at få
slugt frokosten. Den sidste rest af maismelet hadde
jeg heldt i suppen — inden kvelden fik vi
sikkerlig-nok af melspiser. Mens vi spiste, snakked vi om
hvem det kunde være, landsmænd eller engelskmænd.
Hvis det nu var den engelske ekspedition til Franz.
Josefs Land som var påtænkt da vi reiste ud, hvad

o

skulde vi da gjøre? «A vi får vel bare bli hos dem
et par dage,» mente Johansen, «og så får vi dra
videre til Spitsbergen; for ellers vil det dryge for
længe før vi kommer hjem.» Vi var enige derom;
— men lidt, god reiseproviant skulde vi sandelig få
af dem! Mens jeg var borte, skulde Johansen bli
og-ta vare på kajakene, om de skulde drive af med
isen. Jeg fik frem skiene, kikkert, og børse, og var
klar. Før jeg drog, måtte jeg op endda en gang
og-lye og så se ud en vei gjennem denne ulændte is
mod landet. Men ikke en lyd som
hundegjøing-mere, bare buldrende alker, skrattende alkekonger
og skrikende krykkjer — var det alligevel dem
jeg-hadde hørt? Jeg gik afsted i tvil. Da så jeg foran
mig friske slag. Efter ræv kunde det
vanskeligvære; de var for store. Men hundeslag? Kunde en
hund ha været ikke mere end et par hundred skridt,
fra os om natten, uden at den hadde gjødd, og uder*
at vi hadde hørt den? Det syntes ikke rimeligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free