Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje och fjerde häftena - Frederik Paludan-Müller. Af G. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 —- FRAMTIDEN. NY FÖLJD. FÖRSTA ÅRG. TREDJE OCH FJERDE HÄFT.
VIL
Fredensborg d. ö Juni 1868.
Kjere Brandes!
Jeg har nu gjennemlest Deres ».Esthetiske Studier» og sender Dem min Tak for
dem. Den förste Afdeling (om det Tragiske og Komiske) berer med Rette Navn af
Studier, da Forfatteren langt mindre i dem lxgger an paa at presentere os sine fer-
dige Resultater end at vise os den Tankeproces, hvorigjennem de ere blevne til. Der-
ved er ogsaa Stilen bleven eiendommelig og meget forskjellig fra den i Charakteri-
stikerne og Skuespilkritikerne. Men denne Stil, som maaskee for de Kyndige vil
forhöie Lzesningens Nydelse, da man ligesom kan höre Tankepulsen banke i den, vil
frastöde det större Publicum, der ikke vil l&ese mellem Linierne, men vil have Alting
klart og let forstaaeligt. Begge Afhandlinger forekomme migforövrigt baade interes-
sante og dybsindige, skjöndt jeg ikke er ganske enig med mig selv, om jeg giver
Dem Ret i Alt — dertil vilde udkr&eves endnu en nöiagtig Gjennemlaesning. De har
ved disse Afhandlinger godtgjort Deres Competence til at skrive os en JEsthetik eller
Poetik, hvad maaskee for Dem kunde blive en interessant Fremtidsopgave og hvor-
ved et Savn vilde udfyldes i vor Literatur.
Skuespilkritiken vil lxeses med sand Fornöielse af Alle: den er saavel fra Ind-
holdets som fra Formens Side fortrinlig. Sproget er xdelt og Framstillingen overalt
beaandet.
Med Hensyn til Charakteristikerne, da kjender De allerede min Mening om de
Beste af dem. De ere alle skrevne med Aand og Talent, men jeg vilde dog ikke
underskrive enhver af de afgivne Domme, mindst med Hensyn til Hertz og Ibsen.
Med Undtagelse af Amors Genistreger finder jeg ikke at hans versificerede Lystspil
kunne maale sig med de bedste af hans prosaiske, og hvad Ibsen betreffer, da kan
jeg ingenlunde gaae ind paa Deres höie Lovtaler over Kongs-Emnerne. Hverken for
Psychologiens eller Historiens Domstol holder Stykket Stand, uagtet jeg ikke vil
negte, at det indebolder flere ypperlige, ja endog geniale Scener.
Hvad nu endelig min egen Ringhed betrzeffer, da leste jeg Deres Afhandling om
»P.-M. og hans Adam Homo» ikke blot uden Fortrydelse, men med den Interesse,
som altid fölger en personlig Afspeiling, hvad enten denne nu er i Damers Öine eller
i Mends Tanker. I Skitsen af Forfatterlivet har jeg ikke blot som sedvanligt er-
kjendt Deres store Combinationstalent og Deres Evne til at oprede spaget Blaar og
Garn — NB! ikke Blaagarn! — men kan i flere Dele v&xre enig med Dem. Hvad
derimod Dommen over de enkelte Verker angaaer, da skal jeg hverken benegte eller
bekrefte den, men forbeholder mig mit uafhengige Votum, der i flere Tilfelde maa-
skee ikke saa lidt vil afvige fra Deres.
vm FR PR dd HV LH Dr ER EE VS RM I Deres hengivne
Fr. Paludan-Miiller.
——
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
