Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Tidstecken i Danmarks nyaste vitterhet. Af Karl Warburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 FRAMTIDEN. NY FÖLJD. FÖRSTA ÅRGÅNGEN. FEMTE HÄFTE?.
Misericordia.
Der lyder en Sang, en forunderlig Sang,
Om Natten. naar Livets Travlhed blunder,
En eneste Tone, en dirrende lang
Holder mig vaagen i Nattens Stunder.
Jeg kunde vel lukke mit Öie i,
Hvis Sangen var kunstnerisk sammenföiet,
Men denne enstonige Melodi
Jager mig Sövnen fra Öiet.
Jeg kunde vel lulles i Drömme södt,
Hvis Tonen, jeg hörer, var Bölgernes Stemme,
Men op jeg springer fra Leiet blödt:
Den Sang har i Havet ei hjemme!
Hört har jeg Havets vemodige Sang,
Saalangt jeg kan huske i Tiden tilbage,
Men denne ensformige skjerende Klang,
Det er ikke Bölgernes Klage.
Hvor kommer den fra? Hvem har da en Köst
Saa udyrket, umelodisk tillige,
Saa blottet for Glede, for Haab og Tröst? —
Godtfolk, det skal jeg Jer sige! .
Den Sang, den toner fra Kjzelderen op,
Hvor Hungeren sidder ved Sygdommens Leie,
Hvor Döden ryster den magre Krop,
Og Haabet har ingen Veie.
Den Stemme beter fra Sorgens Hjem.
Hvor Modren verger sig selv og Barnet;
Hvor Faderen raver beruset frem,
Tilsölet af Gadeskarnet.
Den Tone skurrer fra Skuret ud,
Hvor Trang eller Friekhed, af Lasten baaret,
I Dynddaab holdes; hvor Skaendseln staar Brud
Med ormedte Blomster i Haaret. —
Hvor födtes den Röst? Den födtes i Nöd,
Den raabte i Örknen forladt og ene;
Og Raabet var altid det samme: Bröd! .
Og svaret det samme: Stene!
Äfven i andra dikter för skalden de förtrycktes talan. Så låter han i
Den: sidste Sorte-Fods Klagesang», en Indian, den siste af sin stam, ut-
tala sin smärta öfver sitt folks lidanden, klaga öfver, att det af civilisationen
lärt allt det onda, af den hvite mannen valt, som nu han veed, lerte kun ei
Kjerlighed.» I »Et Aftenbilledev, en högst gripande dikt, skildrar skalden
ett sammanträffande mellan en stackars sjöman och hans fallna dotter, och
såsom ett motstycke härtill framställer han uti »Laegen paa Valpladsen» ett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
