Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Mindretallets ret. Af Fredrik Bajer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men — indvender man — det er »uparlementarisk»: i en
»parle-mentarisk» forfatning skal flertallet være det afgörende.
Meget rigtigt! — flertallet skal af göre. For det skal mindretaUet
og mindretallene, böje sig. Vi har aldrig sagt andet. Men —
mindre-tallet skal höres inden afgörelsen. Det er dets ret Nu høres det kun
på valdagen; — ind i rigsdagen trænger dets røst kun tildels, og da
kun som ved et tilfælde.
Så længe en låv endnu drøftes på tinge, så længe den endnu er
fanke, bör den skues fra så mange ulige sider som muligt, også fra
mindretallenes stader. Men i det öjeblik, da tanken formes til vilje,
da afstemning foregår, er det flertallet, som afgör. Kun i flertallet
sidder viljen. Alt dette er fuldstændig »parlementarisk».
Lad os engang ligne en rigsdag ved et tvivlrådigt menneskes brøst!
De gærende tanker bryder sig imod hværandre derinde, så længe
tvivlen varer. Men af tankernes mangfoldighed fræmstår omsider viljens
enhed. Og jo mangfoldigere de prøvende tanker har været, jo flere
hensyn det har været muligt at tage inden afgörelsen, — des
kraftigere bliver også viljen. Jo alsidigere den foregående drøftelse har
været, des större grund er der også til at tro, at udførelsen af viljens
. bud vil lykkes.
Hvor et tilstrækkeligt stort mindretal derimod ikke kan komme
tilorde i det sigj selv styrende folk, — dér opsamles lidt efter lidt
brændæmne til våldsomme omvæltninger. Hvor rigets forfatning ikke
er så frisindet, at et sligt mindretal kan få luft, — dér danner sig i
dette såkaldte »fjender af friheden.» Det vil sige: frihedens hellige
navn vanæres; ti i virkeligheden er de jo kun fjender af forfatningens
brist på frihed; de oprøres jo kun, fordi den har pålagt dem mundkurv.
Var man, ved den udelukkende flertalsvalmåde, endda sikker på
altid at stoppe munden på alt det onde og lave, det usunde og usande,
i folket! Men, om end dette undertiden kan være tilfældet, så ved vi
tillige, at enhvær ny sandhed altid er i mindretal, inden den når at
komme i flertal. Ved at stænge dören for mindretallene bærer man
sig altså ad som den mand, der »rykker hveden op med klinten.»
Men — endog det usande i folket har ret til, eller krav på, at
høres. Endog forbryderen høres jo, inden han domfældes. Det er
endog godt, at det usande lader sig høre, — ellers kan man ikke få
lejlighed til at udrydde det. Ligesom i det menneskelige legeme er
det også i statslegemet godt, at usundheden slår ud; ti »slår den sig
på de indvendige dele» — som lægerne siger, — så er det langt farligere.
Hvor et riges forfatning ikke sikrer de större mindretals ret, er
folkefriheden udsat for at gå tilgrunde og afløses af uindskrænket
flertalsvælde, der kan blive lige så utåleligt som uindskrænket enevælde.
Trældommen trives i mange skikkelser: den kan bo i »republiken» så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
