Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Mindretallets ret. Af Fredrik Bajer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vel som i »monarkiet». Den sande frihed kændes derimod altid på,
at den siger ej alene: »Frihed for mig selv!» men også: »Frihed for
min broder, ja endog for min mindre broder!»
Grundsætningen om mindretallets ret, retten til at hores, vil
derimod til enhvær tid sikre den stat, hvori den indføres, både frihedens
jævnere udvikling, fræmskridtets stadighed og sandhedens hurtigere sejr.
n.
Mindretallets ret i sit forhåld til sandheden skal granskes noget
nöjere.
Dette kunde synes unødvendigt; ti — kunde man sige — »rätt
och sanning» (som det heder i valspråget) må nødvendigvis falde
sammen. Men herimod kan, lige over for timelige forhåld, med foje
opstilles sætningen: »höjeste ret, höj este uret» (summum jus, summa
in-juria). Vi må derfor gå ud fra den evige sandhed, når vi vil
bestemme forhåldet almengyldig. Det evige, det guddomlige, må jo dog, som
noget allestædsnærværende, gennemtrænge også det timelige. Vilde vi
derfor nöjes med at granske forhåldet til det timelige uden hensyn
til det evige, vilde vi kun finde den hensynsgyldige sandhed.
Gud, som er sandhedens kilde, bruger folkene , som redskaber til
sin viljes fræmme. »Hvarje folk har en viss bestämmelse i
verlds-utvecklingen, liksom hvarje menniska i samhället» (Agardh). Til at
fuldgöre sin opgave i verdensudviklingen har folket visse redskaber.
Folket virker i denne synlige verden, lige over for eller i sambånd
med andre folk, gennem staten1). Staten er (i retslig, politisk
henseende) folkets form, ligesom legemet er det enkle menneskes ydre
skikkelse i denne verden. Statsforfatningen er sambåndet imellem
folke-ånden og den timelige verden, ligesom legemet binder menneskeånden
til dettel iv, hvilket ånden ej længer tilhører, så snart legemet vårder lig.
Ligesom nu, så at sige, mennesket skal føre sit legeme gennem
livet, således at dette legeme bruges som et sandt redskab for Guds
vilje; således skal folket på aldeles lignende måde føre sin stat gen-,
nem verdenslivet. Både for det enkle menneske og for det hele folk
gælder det således: at göre Guds vilje til sin; ti kun da følges
sandhedens vej.
1) Her tages kan hensyn til den »ideale» ordning, i hvilken jolk og stat horer
sammen, — den ordning, som menneskesamfundet nærmer sig gennem folkelivstankens
(»natjo-nalitetsprinsipets») virkeliggørelse. Her bortses alts& fra den nuværende ufvnlkomne
ordning, i hvilken snart et folk er splittet i flere stater (t. e. det tyske), snart en stat
sammenfatter brudstykker af flere folk (t. e. den osterrigske).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
