Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Mindretallets ret. Af Fredrik Bajer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
inden den når at komme i flertal. Men — som ovenfor påvist —
sker ved den sædvanlige flertalsvalmåde et af to: centen udelukkes
mindretallene helt (altså også de, som bærer på de ny sandheder)
eller et enkelt mindretal bliver enerådigt (og det er uvist, om dette
ene overhoved har sandhed i sit skød); i heldigste tilfælde kommer en
ny politisk sandhed ikke til styret for den langsomt og möjsomt har
arbejdet sig op til at komme i afgjort flertal Anderledes, hvor
for-håldstalsvalmåden er rigtig tillæmpet: så snart det mindretal, det
fræmskridtsparti, som har skrevet en ny sandhed på sin fane, har nåt
en vis störrelse (alle vælgeres tal, divideret med folkeombudsmændernes),
kan den lade sin røst høre i selve rigsdagen. Det er dog
uimodsigeligt at enhvær ny sandhed på denne sidste måde føres både lettere,
hurtigere og sikrere ind i statslivet; og heraf følger jo ligefrem, at
folkeviljen i samme forhåld nærmer sig til at blive Guds vilje, »folkets
røst» til at blive »Guds røst».
Vel kunde man imod denne sidste påstand opstille en
tilsyneladende lige så grundet modsat, næmlig, at enhvær ny lögn jo i samme
forhåld bringes ind i rigsdagen, og at altså udfaldet kan blive det
modsatte af ovenstående. Ja, for enhvær, der — tvært imod
historiens klare vidnesbørd — tror, at verdensudviklingen stadig går
baglæns, at sandheden mer og mer må vige for lögnen, kan denne
modsatte påstand gå og gælde; men enhvær, som tror på sandhedens stadige
fremgang og altid fuldstændigere sejr over lögnen, kan kun glæde
sig over, at det kommer til kamp imellem lysets og mörkets magter,
og han vil ikke ræddes ved, at tilbageskridtsmænd slipper ind i
rigsdagen samtidig med ny fremskridtsmænd. Hine vil kun øge disses
kraft og göre deres sejr mer glimrende. »Kunde jeg ikke få
oppositionen for intet», sagde Canning, »så vilde jeg købe den for penge.»
m.
MindretaUets ret i sit forhåld til friheden skal endelig også tages
lidt nærmere i öjesyn.
Frihedens kilde er den samme som sandhedens, rettens — enhvær
god gaves udspring, Gud. Han er den eneste fuldkomment fri; ti han
kan göre alt, hvad han vil. Således bliver han også forbilled frø*
menneskelig frihed, samfundsfrihed, politisk frihed, — kort sagt: for
ethvært slags frihed. Men Gud vil ikke göre andet end det gode.
Og vi kommer da til at bestemme det i sandhed fri menneske som
den, der kan göre alt det gode, han vil; og den i sandhed fri
statsforfatning som den, hvori alle gode kræfter kan røre sig så frit som
muligt.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
