Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Mindretallets ret. Af Fredrik Bajer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
parallelogram»; han vil vide, at mistaget, som göres (ved
flertalsval-måden), er i det mindste lige så stort, som om han vilde løse opgaven
Ted at tage parallelogrammets længste side istædenfor dets diagonal.
Mistaget er dog i dette tilfælde som oftest meget större; ti de
sammensættende kræfters tal er næsten altid större end to, det vil sige:
der findes næsten altid flere end to politiske partier i en valkreds.
Lad os nu forudsætte, at der findes t. e. kun tre! Det tilfælde kan
da let indtræffe, at de to mindre tilsammen er större end det tredje
og stærkeste parti. Sker nu ingen sammenslutning af disse to mindre
partier inden valget, bliver den valte i virkeligheden ombud kun for et
mindretal, — og finder dette stæd i rigets |fleste valkredse, bliver
den s. k. »folkevilje» kun et mindretals vilje; og den bliver
eneherskende. Sker derimod inden valget sammenslutning af de to mindre
partier (måske endog yderste venstre og yderste höjre), bliver den
valte i grunden — hvad man kunde kalde — et »negativt» ombud, —
og finder dette stæd i de fleste kredse, kommer snarere det modsatte
af folkets sande vilje end selve denne fræm. — Ikke desmindre kunde
den sande folkevilje sammensættes på lige så naturlig måde, som
»resultanten» (i storrelselæren) sammensættes af de enkle i ulige retninger
virkende kræfter, idet man næmlig samlede alle dem, som pegede i
samme retning, hvor de end fandtes, og derpå lod-ombudenes tal i
rigsdagen stå i ligefræmt forhåld til partiernes udenfor den. Kun ad
denne vej kunde den sande folkevilje danne sig inden rigsdagens væge.
Under forhandlingerne kom næmlig ethvært parti til at veje i forhåld
til sit tal; først under selve afstemningerne kom flertallet, det sande
flertal, til at göre udslaget, bestemme hovedretningen; og denne vilde
blive udtryk for den sande folkevilje, fordi alle mindretallene (af en
vis störrelse) under de forudgående forhandlinger havde haft indflydelse
på dens dannelse, ligesom de enkle sammensættende kræfter på
»resultantens» (i storrelselæren). Men dette er jo netop grundtanken i den
s. k. »mindretalsvalmåde», der iøvrigt heller borde kaldes
»forhåldstals-valmåden» (jf. Danmarks grundlåv § 40; ti navnets sammensætning
med »mindretal», der modsættes »flertal», vildleder let ved at føre
tanken hen på mindretalsvælde (oligarki), som denne valmåde jo netop
forebygger langt hædre end den sædvanlige flertalsvalmåde.
Indrommes nu også, at den sande folkevilje lettere kommer fræm
på sidstnævnte måde, så er dermed imidlertid ikke givet, at den sande
folkevilje tillige er almengyldig sandhed eller Guds vilje. Dette krav
kan også kun opstilles som forbilledet, hvortil folkeviljen gennem
verdensudviklingen skal nærme sig. Spörsmålet bliver altså, om denne
tilnærmelse foregår lettest, hurtigst og sikrest på denne eller hin måde.
I foregående afsnit (1) udtaltes allerede i forbigående den
almen-kændt rigtige sætning, at enhvær ny sandhed altid er i mindretal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
