Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
ANDET STYKKE.
Vitalis og hans kunstselskap.
Hele natten, midt under søvnen, hadde jeg en
rædsel i blodet, og det første jeg gjorde da jeg
vaaknet, var at kjende paa sengen og se omkring mig,
for at bli viss paa at ingen hadde ført mig bort mens
jeg sov.
Jeg blev vækket ved at høre tunge steg; det var
Barberin som gik op og ned paa gulvet og ventet paa
morgenmaten. Jeg skyndte mig op; men han ænset
mig ikke, sa ikke et ord- og var hele morgenen sur
og grætten. Mor tidde ogsaa stil, men smilte og
nikket flere gangér til mig, saa jeg kjendte mig noksaa
rolig. Aa nei, hun vilde nok ikke sende mig fra sig,
det kunde jeg være tryg for.
Da det var slut med maaltidet, og Barberin hadde
faat sig en pipe, kaldte han mig bort til sig.
»Siden din mor har saa meget imot
fattiggaarden,” sa han, ,,saa faar jeg snakke med presten og
høre om han vet nogen raad. Tag huen din og følg
med!"
Jeg saa paa mor, opskræmt og raadvild, som for
at bede hende om hjælp. Hun gav mig i al stilhet
et tegn som raadde mig til at lyde. Jeg skulde bare
ta det med ro, mente hun; det skjønte jeg av en
rørelse hun gjorde med haanden. Straks efter, mens
hun holdt paa at børste huen min, sa hun til manden:
»Ikke paa fattiggaarden, Jeronimus! Komnu vel
i hu at det har du git mig dit ord paa!"
»Ja visst!f svarte han grætten. ,Det er da svært
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
