Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
som du er grodd fast i den gutungen. Se saa, la
ham nu faa huen sin! Nu er den vel fin nok. Han
skal da hverken i bryllup eller gjestebud.”
Her var bare ett at gjøre; jeg maatte pent følge
med. Mor gav mig huen, strøk paa sin kjærlige maate
haaret bort fra panden paa mig, og gav mig til slut
et kys. Hadde hun tænkt sig den mulighet, at dette
var et farvel for lange, lange tider? Aanei, det hadde
hun nok ikke; men jeg kunde se hvor ondt hun
hadde for at sende mig bort med denne haarde manden.
Min pleiefar gik fore, støttet paa sin tunge stok.
Jeg fulgte liké bakefter; andet turde jeg «ikke.
Saaledes kom vi gaaende ind i landsbyen, og alle vi
møtte snudde sig for at se paa os, før jeg saa visst
ut som en hund som blev leiet i baand. Da vi kom
til vertshuset, stod verten i døren. Han hilste paa
Barberin og bad ham komme ind. Min pleiefar tok
mig i øresnippen og skubbet mig ind fremfor sig, og
da vi var kommet ind, lukket han døren efter os.
Jeg kjendte mig noksaa rolig, for vertshuset syntes
mig ikke at være noget farlig sted, og jeg hadde før
været nyfiken efter at se det som der gik for sig.
Jeg hadde set folk komme ut derfra med røde
ansigter og skjanglende ben; men jeg hadde hørt sang og
leven indenfor, som tydde paa at det maatte være
morsomt der inde.
»Sæt dig ned, Remi!f sa verten til mig, da
Barberin hadde tat plads.
»Saa du er kommet ut at drive med din far?"
»Jeg er ikke hans far," sagde Barberin og satte
i endrøi ed. , Det er en fremmed gut, og vi har ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
