Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
hundene, satte en rød silkebaandsløkke bak øret paa
Brio, greide Zemires lange haar, og gav Janko den
fine frakken paa. Det sidste. var brysomt nok, for
herr Janko var i grunden en doven knegt som-helst
vilde slippe alt stræv, og naar frakken kom frem, saa
vidste han hvad det gjaldt. Han gjorde alle slags
vridninger og rundkast for at gaa fri for
paaklædningen, og som tiest endte det med at jeg maatte kalde
Brio til hjælp. En dask av Brios lab avgjorde den
ting, for herr Janko var ræd for Brio.
Naar vi saa hadde. pyntet os og var færdige alle
sammen, drog vi ind i byen paa vor vante vis; men
fik vi bare faa tilskuere, gjorde vi saken kort, gav
bare .et par danser” og–gik - videre stil vi kom tilet
heldigere sted. Bare i de større byer kunde vi’gi
flere forestillinger, for vi hadde jo ikke mange numre
at skifte med. É
En dag spurte jeg Vitalis hvorledes han kunde
finde frem alle steder, naar han ikke hadde været
der før.
»Jeg ser paa landkortet hvor jeg skal gaa,"
svarte han.
»Landkortet? Hvad er det?"
»Naa, det er sandt, du har nok ikke gaat paa
skole. Kan du slet ikke læse?”
»Nei," svarte jeg, ,men jeg ved nok hvad en bok
er. Det er saadan en som de synger efter i kirken.”
»Det er bedst du lærer at læse," sa min herre.
»Ifald du har lyst og er flittig, saa kan jeg paa den
maaten lære dig mange andre ting foruten at finde
vei omkring i landet."
Disse ord fyldte mig med stor glæde, og jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
