Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
hadde helst tat paa med det samme; men Vitalis sa
vi skulde vente til vi næste gang holdt hvil. Mens
vi nu gik fremover, saa jeg han fæstet sine øine paa
jorden, likesom han ledte efter noget. Med ett
stanset han, og bød mig ta op et stykke" træ. Det var
en liten bordende, som ventelig var faldt ned fra en
kjærre. :
»Det skal være vor bok,”" sa Vitalis.
Hvad mente han med det? Vel var det litet jeg
vidste; men saa meget hadde jeg da greie paa, at en
bok var av papir og ikke av træ; men jeg fik ikke
nogen forklaring med det samme. Jeg maatte tæmme
min nyfikenhet, til vi naadde en bakke der vi skulde
hvile.
Nu tok Vitalis frem lommekniven, gav sig til at
skjære op træfjælen i smaa firkantede stykker og gjorde
hvert stykke fint og glat.
»Ser du, Remi,”" tok han nu fat, ,skal du lære
og læse ord, saa maa du først lære bokstavene som
ordene er sammensat av. I hvert træstykke skjærer
jeg nu en bokstav, som du skal lære. Naar du kan
dem alle, lægger vi dem sammen til ord, først korte
smaaord, siden længere, og til slut skal du faa en
bok der ordene staar i rækker som kaldes linjer."
Dette var min første skolegang. Ogsaa Brio
blev Vitalis” lærling, vi fik timer sammen, og det gjorde
mangen stavetime lettere og. morsommere for mig, at
jeg hadde min ven Brio til kammerat i arbeidet.
Hunden. var skarpere end jeg til at lægge sig
paa minde det den en gang hadde lært, og derfor sa
Vitalis, da jeg andre dagen hadde glemt det jeg hadde
lært dagen i forveien:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
